Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Åben standard klar for bredbånd via elnettet

En ny åben europæisk standard for bredbånd via elnettet skal forsøge at puste liv i teknologien, der hidtil er strandet i Europa. Standarden lover hastigheder over 200 megabit.

En åben standard for transport af data via elkabler i Europa ligger nu klar og lover hastigheder på over 200 megabit per sekund, hvis standarden altså fører til en reel udrulning af bredbånd via elnettet i Europa.

Hidtil er de europæiske forsøg strandet, selv om teknologien allerede findes i enkelte forsøg andre steder i verden med Texas-millionbyen Dallas-Fort Worth som det største projekt.

Klar med åben standard

Nu er organisationen Open PLC European Research Alliance, OPERA, klar med et åbent sæt specifikationer, der skal gøre teknologien til virkelighed i Europa.

Udviklingen af standarden er delvist finansieret af EU-Kommissionen og har været to år undervejs med 35 involverede organisationer, heraf 10 universiteter.

Bredbånd via stikkontakten har længe været en teknologisk drøm om nem adgang til bredbånd, da de kraftige kobberkabler allerede er på plads til stort set alle husstande i Europa.

Bredbånd ikke tænkt ind

Men teknologien er løbet ind i adskillige vanskeligheder, blandt andet fordi strukturen i elnettet ikke er tænkt med bredbånd i baghovedet.

Samtidig har blandt andet radioamatører klaget over, at de frygter, at datatrafik sendt via elkablerne vil skabe støjsignaler, som vil forstyrre deres kommunikation.

Ifølge OPERA skulle den nye specifikation dog være radioamatør-venlig.

Bredbånd via elnettet er imidlertid også blevet udfordret af traditionelle bredbåndstilbud som DSL og bredbånd via kabeltv.

Teknologien har været lovende til blandt andet at blive taget i brug i landområder, men her vil elnettet få konkurrence fra nye tilbud som eksempelvis WiMax.

Relevant link

OPERA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere