Blade-servere får Playstation-chip

IBM's Blade-servere spreder sig ud over en række nye processorer, heriblandt IBM's Cell-processor, som er bedst kendt som processoren i Sonys Playstation 3.

IBM har annonceret selskabets kommende modeller af Blade-servere, som blandt andet tæller servere baseret på selskabets Cell-processor, som er en del af Sonys kommende spilkonsol Playstation 3.

IBM vil sælge Blade-servere med special-processoren til kunder, der har særlige behov for bestemte typer regnekraft, hvor Cell-processoren udmærker sig.

Cell-processoren har en unik opbygning i forhold til andre processorer på markedet, men det er ikke alle opgaver, som egner sig til at udnytte processoren.

IBM forventer at sælge de Cell-baserede servere til virksomheder inden for eksempelvis industrielt design, medicinsk billedbehandling og geologisk databehandling i olie- og gasindustrien.

Prisen er ikke offentliggjort, da serverne ifølge IBM sandsynligvis vil blive solgt som del af samlede systemer med tilhørende specialsoftware.

Prisen vil næppe stige

At serverne benytter den specielle Cell-processor vil dog ifølge IBM næppe trække prisen op.

- Da det er den samme processor, som bliver brugt i spilkonsoller, så vil prisen være rimelig, siger Doug Balog, chef for IBM's BladeCenter-forretning.

IBM har samtidig annonceret en ny udgave af selskabets BladeCenter, som er fysisk større end forgængeren, men med større datakapacitet ifølge IBM.

De Cell-baserede blade-servere kommer på markedet til efteråret.

Allerede i marts vil IBM begynde at sælge nye Blade-servere med henholdsvis Intels nye dobbeltkerne Xeon-processorer og IBM's dobbeltkerne Power-processorer.

Specielt de Power-baserede Blade-servere kommer til at spille en central rolle i IBM's satsning på virtualisering, hvor hver enkelt Blade-server vil kunne køre op til 20 virtuelle servere med IBM Virtualization Engine.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere