Svigtende kapacitet på netværket hos Skat

I to uger har den nye fælles skatteenhed Skat kæmpet med et fejldimensioneret netværk, der lammer både it-systemer og en IP-baseret telefoni-løsning. Kapaciteten vil først være tilfredsstillende om en måned, oplyser it-chef Thomas Juhl.

Et fejldimensioneret netværk skaber nu på tredje uge problemer i den nye enhed Skat, der blev en realitet første november som en fusion af ToldSkat og de kommunale skatteenheder.

- Vores beregninger holder ikke, og kapaciteten på netværket er derfor ikke stor nok. Det betyder, at en del af vores medarbejdere har problemer med at logge på de fælles systemer eller bliver smidt af, siger it-chef i Skat, Thomas Juhl.

Øger kapaciteten

Udover problemerne med at køre fælles it-løsninger har en del medarbejdere problemer med en ny delvist IP-baseret telefoniløsning, der også lider under den manglende kapacitet.

- Vi arbejder på at øge kapaciteten. Vi har ikke fra begyndelsen ønsket at investere i en Rolls-Royce-model, men vi må nu omvendt konstatere, at vi heller ikke kan leve med den cykel, vi har fået stillet til rådighed, siger Thomas Juhl.

Han forventer, at langt de fleste af de berørte medarbejdere i Skat i løbet af en uge vil være godt kørende igen, men at der vil gå op til en måned, før netværkskapaciteten er tilstrækkelig hele vejen rundt.

- Vi er i dialog med vores leverandører TDC, IBM og Telia om at få øget kapaciteten. Nogen steder ligger der allerede fiberforbindelser, der kan skrues op for, men andre steder skal der graves nye forbindelser ned, og det tager tid, siger Thomas Juhl.

Problemer med web-løsning

Den nye fælles skatteenhed Skat samler medarbejdere fra ToldSkat og de tidligere kommunale skatteforvaltninger på en række lokaliteter rundt om i landet.

It-problemerne er ifølge Thomas Juhl størst for de 500-600 medarbejdere, der i forbindelse med fusionen ikke fysisk er flyttet fra kommunerne til nye skattecentre.

Den gruppe medarbejdere kører via en ADSL-forbindelse browser-baserede løsninger af de fælles systemer.

- Modellen har givet os store problemer. Der er en væsentlig forskel på, hvad vores leverandører mente, løsningen kunne klare, og hvad den reelt kan klare, siger Thomas Juhl.

Han pointerer, at løsningen nu rent teknisk må formodes at være i orden, men at den manglende netværkskapacitet betyder, at det ikke virker sådan for medarbejderne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere