Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Islandsk it-kæmpe køber dansk SAP-hus

En af Islands største it-leverandører, børsnoterede Nyherji hf, har købt det succesrige, danske it-firma AppliCon. Tilsammen skaber de to firmaer nu et SAP-hus med 100 konsulenter.

En af Islands største leverandører af it og it-konsulentydelser, Nyherji hf, har købt det danske it-firma AppliCon med 50 ansatte - og dermed skabt et SAP-hus med mere end 100 konsulenter.

Alle medarbejdere fortsætter i det fusionerede AppliCon, der forventer en samlet årsomsætning på 150 millioner kroner.

De to selskaber oplyser ikke købssummen.

- Aftalen med Nyherji styrker os til at gå offensivt ind i de vækstmuligheder, som tegner sig på ERP-markedet. Vi får en stærk partner, øget finansiel styrke i ryggen og flere kompetencer at trække på. Dermed vil vi kunne påtage os større projekter, end vi gør i dag, siger Martin Nørballe, administrerende direktør i AppliCon.

Han fortæller, at AppliCon i det næste år forventer at udvide med 15-20 konsulenter. Samtidig vurderer den administrerende direktør, at AppliCon vil styrke sin position på markedet for mellemstore virksomheder, hvor SAP ellers har haft svært ved at trænge igennem.

Købet af AppliCon er i tråd med Nyherjis strategi for nordeuropæisk ekspansion inden for softwareservices og it.

- Det nordiske ERP-marked er fragmenteret og i hurtig vækst. Vi forudser, at markedet konsolideres og ønsker, at AppliCon bliver en markant spiller også i fremtiden, lyder det fra administrerende direktør i Nyherji, Thórdur Sverrisson.

Han forventer, at SAP i fremtiden vil spille en mere markant rolle på markedet for mellemstore virksomheder og beskriver AppliCon som den bedste indgang til markedet, fordi konsulenthuset allerede har en stærk position i Danmark.

Købet vil styrke AppliCons markedsposition gennem en fordobling af antallet af SAP-konsulenter og muligheden for at tilbyde branchespecifikke SAP All-in-One-løsninger udviklet af Nyherji.

De retter sig mod banksektoren, fiskerisektoren, livsforsikringsselskaber samt løn- og HR-applikationer. AppliCon har desuden udviklet en All-in-One-løsning til servicevirksomheder, som om kort tid vil blive markedsført i Danmark og på Island.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere