B&O dumper priser på billedrørs-tv
Bang & Olufsen lukker nu stort set al produktion af billiedrørs-tv. Lagrene skal ryddes og give plads til nye fladskærme. Det betyder prisfald på op til 40 procent på de gamle modeller. (Berlingske Tidende)
Kiss rykker til USA og Asien
Danske Kiss Technology kører nu i stilling til en international satsning. Selskabet, der netop er blevet opkøbt af den amerikanske netværksgigant Cisco for 374 millioner kroner, åbner udviklingscentre i Californien i USA og Seoul i Sydkorea. Strategien lyder blandt andet på en større satsning på produkter, der gør brug af ip-teknologi. (Morgenavisen Jyllands-Posten)
Sikker signatur i psykiatrien
I joint venture med it-selskaberne Steria og Novell samt TDC og Cryptovision har psykiatrien i Århus Amt udviklet et system, der gør det muligt for medarbejderne at logge sig på alle psykiatriens systemer med ét enkelt password ? nemlig med brug af den digitale signatur. Det sparer tid og besvær. (Morgenavisen Jyllands-Posten)