USA løber tør for it-visa på rekordtid

It-eksperter med ikke-amerikansk pas og håb om en karriere i den amerikanske it-branche kan risikere at skulle vente over et år på at få visum. De amerikanske immigrationsmyndigheder har på rekordtid nået årets loft på udstedelse af de såkaldte H-1B-visa.

De amerikanske myndigheder har på rekordtid nået loftet for udstedelse af 65.000 styk H-1B-visa.

H-1B er det visum, som udlændinge med særlig ekspertviden eller talent skal have for at kunne arbejde i USA, efter at have opnået ansættelse i en amerikansk virksomhed,.

Det er det visum, som især it-virksomheder i USA benytter sig af, når de skal hente udenlandsk arbejdskraft til landet.

Nye medarbejdere må derfor vente mere end et år på, at der bliver udstedt nye visa af den pågældende type.

Loftet på antallet af udstedte H-1B-visa er aldrig før nået så tidligt i perioden oktober til september, der regnes for "finansåret" for udstedelse af visa, oplyser myndighederne.

Nyansatte står dog ikke på helt bar bund, hvis de altså har en afgangseksamen af ædel karat fra et amerikansk universitet.

Sidste år udvidede Kongressen kvoten for H-1B-visa med 20.000 visa for netop den målgruppe. Kun omkring 10.000 af denne kvote var opbrugt tidligere på måneden.

Loftet for H-1B-visa har i en treårig periode fra 2001 til 2003 været udvidet til 195.000 visa om året.

Modstandere af at hæve loftet hævder, at en udvidelse er med til at øge udskibningen af it-jobs til udlandet og samtidig holder lønnen nede i den amerikanske it-sektor.

Tilhængere af en udvidelse hævder, at fordi så mange kandidater fra de amerikanske universiteter er udlændinge, er det nødvendigt med en høj kvote for at kunne hyre medarbejdere med de rette kvalifikationer.

Relevant link

De amerikanske immigrations-myndigheders FAQ om H-1B-visa




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere