Artikel top billede

(Foto: Apple PR)

Apple brygger på banebrydende funktion: Kommende Apple Watch vil bruge kameraer til at skanne dine omgivelser

I fremtiden vil flere Apple-enheder blive udstyret med kameraer, der har AI-funktioner.

Meget tyder på at Apple i øjeblikket brygger på en række nyskabende AI-baserede funktioner til både Apple Watch og AirPods, hvor ny hardware bliver sammenkoblet med kunstig intelligens.

Amerikanske Bloomberg kan således fortælle, at Apple arbejder på flere fremtidige udgaver af både Apple Watch og høretelefonerne AirPods, der indeholder kameraer.

Tidligere har Apple – muligvis af privacy-hensyn – været tilbageholdende med at udstyre Apple Watch med kameraer.

Men formålet med kameraerne er ikke at gøre det lettere at tage billeder i hemmelighed, men derimod at blive bedre til at forstå de omgivelser, hvor brugeren befinder sig, og give dem mere relevante informationer.

Kan give flere oplysninger

Kameraet kan eksempelvis gøre navigation i områder mere præcis, men det kan også hjælpe brugerne med at oversætte skilte eller give dem oplysninger om forskellige fysiske objekter.

Ifølge Bloomberg kan kamera-udgaverne af Apple Watch allerede se dagens lys i løbet af de næste to år. Helt konkret vil kameraet blive placeret under selve skærmen på uret, mens der på det dyrere Apple Watch Ultra er overvejelser om at tilføje endnu et kamera i den digitale krone på siden af uret.

Overordnet set er brugen af kameraer en del af Apples satsning på såkaldt Visual Intelligence, som er en del af Apples kunstig intelligens-pakke, Apple Intelligence.

I dag baserer Visual Intelligence til iPhone sig i høj grad på ChatGPT fra OpenAI, men ifølge

Bloomberg er det planen, at Apple, i takt med at satsningen på den visuelle kunstige intelligens bliver øget, vil udvikle en stadig større del af løsningen inhouse og dermed blive mindre afhængig af OpenAI.



White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis