Tirsdag aften kom den hollandske chipgigant ASML ved en fejl til at offentliggøre en overraskende dårlig salgsprognose før tid.
Det fik investorerne, der frygter en faldende efterspørgsel efter mikrochips, til at reagere hurtigt.
Eksempelvis faldt ASML's aktie med 16 procent, hvilket ifølge CNBC svarer til, at selskabet mistede 50 milliarder i børsværdi.
Flere af selskabets konkurrenters aktier faldt også med omkring 10 procent.
Paranoia på markedet
Overfor Børsen vurderer Mads Peter Søndergaard, porteføljeforvalter i Maj Invest, der er investeret i en række chipaktier, at der er en udpræget nervøsitet på aktiemarkedet.
“Man ville for alvor se røde tal og ballade på markedet, hvis et selskab sagde, at efterspørgslen efter AI-chip var aftagende, men det er ikke umiddelbart det, som indikeres af ASML. Men aktiemarkedet er paranoidt, og derfor ser man også Nvidia blive hevet ned med fem procent. Omvendt er selskaber også nogle gange en smule sene til selv at erkende en afmatning, og derfor er markedet en smule kritisk,” siger han tilBørsen
Chipaktierne genvandt en del af det tabte i løbet af onsdagen og ASML endte med at være faldet med 6,4 procent ved lukketid, mens Nvidia ved lukketid var steget med 3,1 procent.