Tyske SAP fortsætter med at satse tungt på kunstig intelligens, ligesom en del aktører i branchen gør i disse år.
Derfor opgraderer SAP nu selskabets AI-bot, Joule, med en række nye funktioner.
Det sker i forbindelse med SAP’s TechEd-konference.
Blandt funktionerne, der supplerer og udvider AI-assistenten, er nye AI-agenter, som har skræddersyede evner til at løse komplekse tværfaglige opgaver. Dertil kommer SAP Knowledge Graph, som skal give bedre udnyttelse af SAP-data.
“SAP er verdens betroede innovationspartner, der skaber reelle forretningsresultater, og dagens nyheder hjælper vores virksomhedskunder med at udnytte og omdanne styrken i AI, forretningsdata og nye løsninger til professionelle udviklere til en katalysator for vækst,” siger Muhammad Alam, produktingeniør og medlem af SAPs direktion, i en meddelelse og fortsætter:
“Med udgangspunkt i SAP’s uovertrufne forretnings- og teknologiekspertise skaber de AI-innovationer, vi annoncerer på TechEd, et nyt partnerskab mellem mennesker og AI, som kan transformere moderne forretningers landskab.”
Med disse agenter kan Joule nu understøtte 80 procent af de mest udførte forretningsopgaver i SAP og er nu dybere integreret i SAP’s software, meddeler ERP-giganten selv.
Joule er nu også generelt tilgængelig i SAP S/4HANA Cloud Private Edition.
Nu understøtter Joule blandt andet projektledelsesstøtte, Master Data Governance og Hybrid sourcing i Advanced Available-to-Promise (ATP).
- Projektledelsesstøtte: Forenkling af projektstyringsopgaver gennem navigation og transaktionshåndtering.
- Master Data Governance: Giver en oversigt over ændringer ved hjælp af naturligt sprog, hvilket øger gennemsigtigheden af ændringer for kode-reviewere.
- Hybrid sourcing i Advanced Available-to-Promise (ATP): Giver nye metoder og oplysninger vedrørende krav til givne salgsordrer ved at give overblik over både interne og eksterne leverandører til en given opgave.