Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Velkommen til en weekend, der formentlig bliver så våd, at det leder tanken hen på rismarker i Thailand.
Det er heldigvis også nu, at et utal af oktoberfest-arrangementer begynder, så det skal nok gå alt sammen.
Jeg vil denne gang indlede med at sige undskyld, fordi det handler om selveste Refsvindinge og det, som jeg skrev om dem i sidste uge:
Undskyld
Den gamle Refsvindinge-brygger hed JOHN, ikke Knud, som jeg skrev. Det må alle undskylde! Undskyld! Og festivalen hed selvfølgelig derfor Johnshine. Undskyld! Og tak til Jonas Sandsgaard for at påpege det.
En anden god person, der gjorde mig opmærksom på min kæmpe brøler, var ejeren af bryggeriet:
“Tusind tak for den fine omtale, men har lige et par rettelser (misforståelser). Lars er ikke brygger… Det er min svigersøn Antonie, der er brygger, og min mand der startede samarbejdet med Vestfyn hedder/hed John og hans far hed Hans Povl.
Ved godt at du ikke kan rette det nu, men bare for at få tingene på det rene.
Venligst Ellen (direktør og ejer)”
Ægte og uægte metoder
Når man ikke bruger enzymer i fremstillingen af øl, kalder man det genuint.
Jeg ved ikke, hvad man kalder det, når man rent faktisk anvender enzymer.
Jeg talte med min gode ven Jim om det, mens jeg sad og spiste en god ribeye steak hos ham forleden på det nordlige Djursland, og Jim foreslog følgende:
“Hvad nu hvis man ikke må kalde det øl, hvis der er brugt enzymer/kemi? Der er jo tale om, at man enten bruger en biologisk proces til at lave øl eller en kemisk proces”.
Du kan også lytte til Mogens Nørgaard læse dagens klumme op herunder. Eller ved at finde den i RSS til din podcast-app eller på Spotify.
Eller, som han grinende sagde: “Biologisk vs enzymer - BZ! Det skal være det nye kampråb”
EU har i mange år prøvet at få gjort det pligtigt at angive brugen af enzymer ved fremstillingen af blandt andet øl og vin, men medlemslandene har modsat sig dette kraftigt.
Argumentet er, at enzymerne ikke indgår i det færdige produkt, så derfor skal de ikke deklareres på etiketten.
Man kan jo godt forstå, at Carlsberg og de andre ikke vil have ordet stående på etiketten, men det ville være rart, hvis medlemslandene for en gangs skyld tænkte på forbrugerne…
Vinskuet 2024 var en fest
Som jeg skrev i sidste uge, så måtte Sonja og jeg ofre os for min gamle ven Peter og repræsentere ham til dette fantastiske arrangement, som det viste sig at være, i Fredericia sidste lørdag.
Det var ikke helt forkert at kalde det en fætter-/kusinefest.
Dansk vinproduktion består af et utal af pionerer og meget dygtige og dedikerede folk, og der er en kæmpe hjælpsomhed blandt dem.
Når en brygger tilfældigvis har fået et tip fra en canadisk vinavler om, hvordan man effektivt fjerner en masse tanniner ved hjælp af træflis, så sørger han for at dele dette med andre vinproducenter i Danmark.
Jeg kan kun anbefale folk at prøve at komme til de her arrangementer en anden gang.
Det er stærkt udfordrende at lave vin i Danmark, men det bliver bedre år for år, og dertil kommer, at man opfinder helt nye ting, der er lavet af de råvarer, som vi har her i landet plus en masse fantasi, opfindsomhed og stædighed.
Der laves mjød, mousserende frugtvin, blommevin og alt muligt andet.
Peter havde på forhånd indsendt sine tre produkter: En blommevin, en blommevin, der havde ligget på fad og endelig hans mjød.
Da tiden kom til overrækkelse af medaljer, viste det sig, at han havde fået bronzemedalje for alle tre!
Deres udsendte måtte derfor op på scenen og hente medaljerne og blive fotograferet. Det var stort! Kæmpe tillykke til Peter herfra.
I denne weekend er der et arrangement i Jelling, der kun handler om mjød, og så må vi se, om han også får medalje der.
Vores stand var lige ved siden af den mest dedikerede mjødmand i Danmark, og han sagde, at Peters mjød var virkelig god, så vi kan jo håbe på, at medaljeregnen fortsætter.
Peter har måtte lukke sin virtuelle butik, da der er kommet nye krav om, at man kun må sælge alkohol, hvis man kræver, at køberen skal bruge MitID.
Det koster penge at implementere for en lille biks, men han har stadig salg ved døren.
Hans firma hedder Nor & Fjord. Hans blommevin er fantastisk. Jeg siger det bare.
En Michelin-restaurant i Aarhus havde sendt sin chefkok, som holdt en god tale før overrækkelsen af alle medaljerne.
Restauranten regner med kun at servere danske vine og hedvine i sin restaurant fra nu af.
Så mens landbruget i vildskab producerer en masse mad som kun grise kan spise, så nærmer vi os et punkt, hvor vi er selvforsynende med øl, vin, hedvin, blommevin, mjød, gin og whisky.
Når jeg bliver diktator af Danmark kommer der til at ske nogle væsentlige ændringer i tilskud til fremstilling af basale ting.
AI, Ai, ai
Jeg har altid været en stor fan af GDPR, lavet en sang om det, argumenteret for, at det ville åbne for helt nye forretningsmuligheder, med meget mere.
Den oprindelige idé var jo, at når mægtige EU lagde sig i spidsen, så ville resten af verden være nødt til at følge med. Det har desværre vist sig, at det var vores fantasi, ikke alle de andres.
Vi har derfor skudt os selv i foden, knæet og skridtet, idet vi har lavet lovgivning, der gør, at vi ikke får etableret store cloud- eller AI-tech-virksomheder i EU, samtidig med at vi ikke kan bruge de amerikanske cloud-services, der reelt er den eneste gode vej fremad på nuværende tidspunkt. Jeg hørte f.eks. forleden dag, at om tre år kører alt hos Danske Bank i skyen, og intet, som i: intet, på egne servere. Og det bliver ikke europæiske leverandører, de benytter sig af.
Vi står derfor med en slags sharia-lovgivning, mens resten af verden ignorerer os. Apple har for eksempel oplyst for nylig, at kun 15 procent af aktiviteten i deres appstore sker i EU. Av.
Man må jo sno sig, så vores eget tilsyn (Datatilsynet) har forleden dag slået en knude på sig selv, og erklæret, at man godt må bruge Microsoft Office 365, hvilket blot viser, hvordan vi effektivt fra centralt hold styrer såkaldt uafhængige tilsyn her i Danmark.
Hele vores offentlige sektor kan nu gøre det, de allerhelst vil, nemlig købe endnu mere hos Microsoft. Men derudover åbner det jo også for, at vi for eksempel kan bruge AI på en fornuftig måde i fremtiden. Jeg er derfor nødt til at sige, at det er en god beslutning. Øv.
Men som Lasse sagde engang, hvor vi igen måtte bryde et af vores grundlæggende principper i Miracle: “Det gode er, at så kan vi jo få nogle nye!”
En af de triste følger af EU’s enegang med hensyn til GDPR og AI er, at vi får opdateringer senere eller slet ikke.
Det opdaterede taleinterface til ChatGPT er derfor ikke tilgængeligt i EU endnu. Heldigvis er der veje rundt om dette. Den gode mand Harald viste mig i går, hvor godt det er.
Selv nogle eksterne konsulenter, der fik det demonstreret, og som ellers nok plejer at kunne være kritiske, var imponerede.
Harald havde et fantastisk trick. Han sagde på et tidspunkt til AI’en: “Grin, når jeg siger it-system”. Og det gjorde den så. Når jeg engang får fingre i det interface, så skal den grine, når jeg siger “knokle” eller “McKinsey”.
I kan roligt glæde jer til det. Og som sagt: I kan komme rundt om EU ved hjælp af VPN.
Hold nu op med at sende folk på prompt-kurser…
Jeg har i en tidligere klumme nævnt, at et forskerhold var kommet frem til, at det ikke mere var nødvendigt at tage kurser i, hvordan man får AI’en til at gøre det, man vil have den til.
De angav to årsager til deres konklusion:
1. AI’erne bliver hastigt bedre til at forstå, hvad vi ønsker og mener. Jeg kan for egen regning tilføje, at specielt den nye model fra OpenAi, kaldet o1-preview, er afsindig god til dette.
2. Lad AI’en lave dine prompts. Sig til den: “Lav en prompt til mig, der nøje undersøger et dokument for skrivefejl, tegnsætningsfejl og formuleringer der ikke er gode.”
Det har Jonathan Løw sagt noget klogt om i Computerworld forleden.
Hvad man ikke ved…
Jeg vil afrunde afsnittet om kunstig intelligens med at nævne et simpelt trick, som en glad amatør fortalte mig om forleden: Han spurgte simpelthen sin AI, hvad den ikke vidste om et emne. Det er godt nok smart.
Og det viser jo bare, at det er vores egen fantasi, der i øjeblikket sætter begrænsningerne. Vi skal blive bedre til at sige lige det, der falder os ind.
Hvordan går det med Danmark?
Og nu til noget helt andet: Vi fik et forslag til en reform på sundhedsområdet præsenteret forleden.
Weekendavisens to garvede journalister Hans og Arne var imponerede. Og det sker ikke så tit. Information fandt nogle huller i osten OG et par eksperter, der også var uimponerede. Så er der balance i universet igen.
Jeg mener: Denne regering har reelt fået mere fra hånden med LANGT mere konsensus og samarbejde mellem alle partierne end nogen anden regering i historien.
Det er da klart, at både pressen og folkedybet hyler og skriger, når noget reelt fungerer inden for politik. De har jo intet at bide i, de stakler.
Det var det hele.
Nyd weekenden, og prøv at gøre nogle ting, som jeg aldrig ville gøre. Skriv til mig på mogensxy@gmail.com. For vi er jo ikke færdige med hverken PostNord eller civilforsvaret eller de kommende regulativer fra EU, vel?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.