Eksil-danskere bag nyt spilkoncept

To danske spilveteraner med base i henholdsvis Australien og England står bag et nyt spilfirma, hvor forretningsmodellen er inspireret af Hollywood. Det første spil skal blot sælge 7.000 eksemplarer for at tjene sig selv hjem, og der forhandles allerede om en PSP-udgave.

Med base i Australien og England er to danske spilveteraner i gang med at tage chancen på egne ben med spilfirmaet Third Wave Games, som de selv har finansieret.

Morten Brodersen og Johnni Christensen mødte hinanden i det britiske spilfirma Rare, hvor de arbejdede i henholdsvis fire og syv år og var med til at skabe flere succeser.

Heriblandt var Nintendo-spillene Donkey Kong 64 og Banjo Kazooie, som tilsammen har solgt mere end 11 millioner eksemplarer.

Investerer bonus

Sidste år tog de to danskere så beslutningen om at bruge de opsparede bonusser til at skabe deres eget firma, hvor de vil satse på spil til nicher af målgrupper.

Det første projekt er spillet War World, som de har brugt de seneste 16 måneder på at stykke sammen. Administrerende direktør Morten Brodersen har stået for al kodning, mens Johnni Christensen har lavet grafikken.

Konceptet er et lavpris-spil til en meget snæver målgruppe, så man undgår at konkurrere med de store globale spilforlag.

- Der er fem store søer, hvor alle forlag sejler rundt og skyder på hinanden. Rundt om dem er der 50 mindre søer, som for os er kæmpe markeder, for vi behøver kun sælge 7.000 kopier for at tjene penge. Vi ville blive knust, hvis vi gik ind, hvor de andre satser, fortæller Morten Brodersen.

Sports- og bilspil er derfor fravalgt til fordel for pc-skydespillet War World med store maskiner, også kaldet mechs, hvor otte spillere kan dyste mod hinanden over nettet.

Inspireret af Hollywood

Morten Brodersen har i dag slået sig ned i Melbourne i Australien sammen med sin familie, og det første spil skal danne grobund for, at Third Wave Games kan kaste sig ud i større projekter.

Konceptet er inspireret af filmbranchen, hvor alle kunstnerne ikke er fastansat af filmselskabet, men ansættes på projektbasis.

Dermed håber de to danskere at undgå de traditionelle problemer i spilbranchen, hvor pengestrømmen hurtigt kan tørre ud forud for større produktioner.

- Vores cash flow er pludselig meget mere fleksibel, hvis vi kun er to partnere og vi så hyrer folk, som vi har brug for det. I stedet for at lave en traditionel spilvirksomhed besluttede vi at lave et spilproduktionshus på samme måde som en filmproduktionshus, siger Morten Brodersen.

Meget kommer dog til at afhænge af, om spillet War World får den nødvendige succes. Spillet sættes til salg for omkring 150 kroner over nettet i denne måned og et bare nogenlunde salg vil give ny kapital til selskabet.

Samtidig forhandler Morten Brodersen med et forlag om at udgive War World til Sonys nye bærbare spilkonsol PSP, der endnu ikke er kommet til Danmark. De to parter mødtes til spilmessen E3, men der er endnu ikke underskrevet nogen endelig kontrakt.

Relevante link

Third Wave Games

Spillet War World




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere