Microsoft tester en ny funktion i Edge-browseren kaldet "extension performance detector".
Funktionen advarer brugere, når browser-extensions skaber problemer for ydeevnen på websider, som man besøger.
Når browser-extensions er installeret, behandler de ofte besøgte sider for yderligere funktioner. Det kan bruge meget hukommelse, hvilket kan give problemer med ydeevnen på siden.
"Hvis du bemærker en forsinkelse i indlæsningen af sider, kan det skyldes udvidelser, der kører ekstra linjer webkode for at tilpasse siden til dig," lyder det ifølge Bleeping Computer i en meddelelse fra Microsoft om den nye funktion.
Har man installeret extensions, der påvirker Edges ydeevne negativt, vil Microsoft fremover kunne vise advarsler på værktøjslinjen, der advarer om, at der blev opdaget et problem med ydeevnen.
Funktionen er en del af Microsoft Edges browserfunktion, som vil afsløre den installerede extensions indvirkning på sideindlæsnings-hastigheden. Microsoft vil så opfordre brugerne til at deaktivere extensions, der forårsager ydeevneproblemer.
Edge's detektor til extension-ydelse begynder at rulle ud til flere brugere med Edge Canary 130, men du kan faktisk slå den til via menuen lige nu.
Følg disse trin for at aktivere extension-ydeevne-detektorfunktion i Edge:
1. Skriv edge://flags/ i adresselinjen øverst i browseren, og tryk på Enter.
2. Skriv Extension Performance Detector i søgefeltet, der vises på siden.
3. Når du ser indstillingen med titlen Extension performance detector, skal du klikke på rullemenuen ved siden af den og vælge Aktiveret.