Den tidligere topprofil i og medstifter af OpenAI, Ilya Sutskever, lancerer efter en del ballade i OpenAI nu sit eget AI-selskab.
Det nye selskab kommer til at hedde Safe Superintelligence eller SSI.
Ilya Sutskever lancerer det sammen med den britiske forretningsmand Daniel Levy samt den amerikanske tech-iværksætter Daniel Gross.
Det sker med et eneste formål, meddeler de: At skabe en ‘sikker super-intelligens.’
“Det vigtigste teknologiske problem i vores tid er at bygge sikker super-intelligens. Derfor grundlægger vi verdens første SSI-lab,” meddeler de.
Ilya Sutskever var sammen med Sam Altman, Elon Musk og en håndfuld AI-nørder med til at grundlægge OpenAI i 2015.
Han spillede en central rolle i balladen om Sam Altman i november i fjor, hvor Altman først blev fyret og få dage efter genansat efter Microsofts mellemkomst.
Ilya Sutskever - som er blevet kaldt for en af 'de største hjerner i vores generation' v- forlod OpenAI for et par måneder siden.
Det nye selskab skal fokusere på it-sikkerhed med “revolutionerende udvikling og vidensskabelige gennembrud [‘revolutionary engineering and scientific breakthroughs,’ red] meddeler SSI.
Selskabet lægger fra land med afdelinger i både Tel Aviv i Israel og i Palo Alto i USA.
“Vi er i gang med at samle et lean, flippet hold [‘lean, cracked team, red] af verdens bedste udviklere, som er dedikeret til SSI og intet andet,” lyder det fra Ilya Sutskever.