Artikel top billede

Omstridte Clearview AI indgår usædvanlig aftale for at undgå massesøgsmål om ansigtsgenkendelse

Clearview AI har indgået en aftale for at stoppe et søgsmål.

Det amerikanske selskab Clearview AI har været heftigt kritiseret for sin omfattende dataindsamling.

Nu har selskabet, der især beskæftiger sig med ansigtsgenkendelsesteknologi, indgået en usædvanlig aftale for at skaffe et massesøgsmål af vejen. Retssagen handlede om, at Clearview AI skulle have brudt privacy-rettigheder for millioner af amerikanere.

Aftalen indebærer et forlig, hvor selskabet afgiver en ’teoretisk andel’ af virksomhedens fremtidige værdi, skriver Reuters.

Det betyder, at Clearview vil betale penge som et led i forliget baseret på markedsværdien af selskabet, men uden at sagsøgere modtager en reel ejerandel.

Der fremgår ikke en specifik procentandel for, hvor meget selskabet skal betale, og derfor er der heller ikke noget specifikt beløb, men sagsøgeres advokater estimerer, at aftalen ender med et beløb på mindst 50 millioner dollar – svarende til 349 millioner kroner.

Ved retssagen blev Clearview AI beskyldt for at have brudt amerikanske privacy-regler om biometri i forbindelse med sit ansigtsgenkendelsesværktøj. Sagsøgere mente, at Clearview havde samlet milliarder af ansigtsbilleder fra nettet og solgt informationerne uden samtykke.

Det foreslåede forlig indeholder ikke en indrømmelse af skyld. Nu venter en godkendelse fra dommeren i sagen, som er distriktsdommer i Chicago, Sharon Johnson Coleman.

"Clearview AI er glad for at have indgået en aftale i dette gruppesøgsmål," meddeler Jim Thompson, partner hos Lynch Thompson, i en e-mail til mediet.

Tilbage i 2022 indgik Clearview et forlig, hvor selskabet stoppede med at give private virksomheder adgang til sin database med ansigtsbilleder.

Ligeledes i 2022 måtte Clearview betale en bøde på 63 millioner kroner til den britiske datamyndighed ICO, for ulovlig dataindsamling. Selskabet måtte dengang slette en række data.

ICO mente ikke, at Clearview AI havde informeret personerne om, at man havde indsamlet personoplysninger om dem, og det var altså i strid med de britiske regler.