Dansk politi vil i fremtiden kunne anvende ansigtsgenkendelses-teknologi i vid udstrækning, selv om EU med sin nye AI Act afgrænser brugen af den kontroversielle teknologi betragteligt.
Danmark vil nemlig udnytte sit gamle EU-retsforbehold på området.
Sådan lød det fra digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), da hun onsdag var i samråd i Folketinget om regeringens tilgang til forhandlingerne om AI Act før nytår.
Under forhandlingerne var netop brugen af ansigtsgenkendelses-teknologier en varm kartoffel mellem EU-landene, som ikke var enige om den udstrækning, som den kontroversielle teknologi må anvendes i.
Landene endte med en aftale - som du kan læse her - om, at brugen af teknologi til ansigtsgenkendelse alene er tilladt i en række stærkt afgrænsede tilfælde - og at de omstridte teknologier alene må anvendes, hvis brugen fra gang til gang er blevet godkendt af en domstol og kun, når det gælder efterforskning af særligt alvorlige forbrydelser.
“Fra dansk side mener vi, at det som udgangspunkt skal være forbudt at bruge ansigtsgenkendelse til overvågning på offentlige steder i realtid med henblik på retshåndhævelse,” sagde Marie Bjerre.
Til gengæld giver den danske regering grønt lys til, at politiet kan anvende ansigtsgenkendelses-teknologi i visse tilfælde.
Det gælder i tilfælde, der handler om det, som Marie Bjerre kalder for ‘beskyttelse af befolkningen’ og ‘bekæmpelse af alvorlig kriminalitet’ og ‘overhængende trusler.’
Den mest effektive teknologi
“Det skal i et retssamfund være muligt for de retshåndhævende myndigheder at bruge den mest effektive teknologi til at beskytte befolkningen,” sagde hun under samrådet.
Under forhandlingerne i EU i december argumenterede den danske regering derfor for, at EU skal indføre en række undtagelser for forbuddet mod brugen af teknologi til ansigtsgenkendelse.
Men uanset hvad kommer denne del ikke automatisk til at gælde i Danmark.
“Det er værd at bemærke, at Danmark har retsforbehold på netop denne del af forordningen, og den del vil derfor ikke blive gældende i Danmark,” sagde Marie Bjerre under samrådet.
EU-parlamentets tilgang har i flere år været, at politi i Europa ikke må anvende teknologi til ansigtsgenkendelse - hverken når det gælder masseovervågning i det offentlige rum eller til såkaldt prediktiv anvendelse.
Rigspolitiet blev for et par år siden beskyldt for at have anvendt den måske mest kontroversielle teknologi til ansigtsgenkendelse overhovedet, Clearview AI.
Lækkede informationer indikerede dengang, at cyberenheden NC3 mellem 11 til 50 gange havde søgt i Clearview AI. Muligvis var søgningerne blev foretaget uden foregående godkendelse.
Mistanken var så alvorlig, at sagen landede på daværende justitsminister Nick Hækkerups bord.
Både han og politiet afviste dog blankt, at dansk politi havde anvendt Clearview AI.
Både IBM, Amazon og Microsoft indførte for flere år siden skrappe regler for, hvem de ville sælge deres teknologi til ansigtsgenkendelse til.
Det danske politiforbunds magasin, Dansk Politi, har netop fortalt, at politiet idag har et mindre korps af såkaldte ‘super genkendere,’ som er politifolk med særlige evner til at genkende og læse ansigter.
Ifølge forbundsbladet er der “store perspektiver i, hvis dansk politi på et tidspunkt får lov at benytte sig af ansigtsgenkendelsesprogrammer. En computer kan nemlig hurtigt og utrætteligt grovsortere i tusindvis af billeder – eksempelvis en mand med blå hue i en større folkemængde – mens den menneskelige supergenkender har øje for andre ting som særlige ansigtstræk og mimik og kan tyde selv grynede billeder, hvor teknikken må give op,” hedder det i bladet.
Du kan læse hele Marie Bjerres fremlæggelse til samrådet her.