Artikel top billede

(Foto: Mika Baumeister/Unsplash)

EU-myndigheder må punge ud efter nederlag til stort teleselskab: Kan blive en glidebane og koste EU milliarder

Det enorme tyske selskab Deutsche Telekom har vundet en sag mod EU, og derfor skal myndighederne nu til lommerne. Flere selskaber venter i kulissen på at få lignende betalinger. Særligt en enorm chipproducent gør krav på et stort beløb.

Det tyske teleselskab Deutsche Telekom (DT) har vundet en retssag mod EU, som betyder, at EU’s konkurrencemyndigheder nu skal betale renter til Deutsche Telekom på en andel af en bøde, som tidligere blev refunderet.

Det skriver Reuters.

EU’s myndigheder havde givet teleselskabet en bøde for konkurrenceforvridende adfærd i Slovakiet, men selskabet appellerede bøden, og fik dele pengene tilbage. Nu skal EU så også betale renter af beløbet.

Bøden lød på 31 millioner euro svarende til 231 millioner kroner. Nu har domstolen dog nedsat den til 141 millioner kroner, og pålagt myndighederne at betale 13,5 millioner kroner tilbage.

"Den Europæiske Kommission skal betale renter af bøder, den har pålagt uretmæssigt i konkurrencesager, og som den foreløbigt har opkrævet," lyder det fra EU’s domstol, som fortsatte:

"Denne rente har til formål at kompensere den pågældende virksomhed med en standardsats for tabet af nydelse af det pågældende beløb."

Myndighederne tager nu sagen til efterretning.

"Kommissionen vil omhyggeligt studere dommen og vurdere dens implikationer," meddeler Kommissionen.

Intel venter

Det er dog ikke pengebeløbet til Deutsche Telekom, som er den primære problemstilling i denne dom. Det er derimod de langsigtede konsekvenser en præcedens kan få.

Ifølge Reuters står en række virksomheder i lignende situationer og ønsker udbetaling af renter med tilbagevirkende kraft for perioden, hvor myndighederne har holdt bødepenge, som senere er blevet tilbageført.

I alt løber kravene op i seks milliarder kroner. Chipselskabet Intel ønsker at få 4,4 milliarder udbetalt for manglende renter for en bøde på næsten otte milliarder fra 2009, som blev omstødt i 2022.

Intels sag handlede om, at selskabet skulle have forsøgt at blokere for konkurrenten AMD ved at indgå specielle aftaler med Dell, HP, NEC og Lenovo om at købe Intel-chips.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere