I dag onsdag må du undvære Computerworld.
For redaktionen benytter Grundlovsdag til at tjekke ud fra kontoret for sammen med resten af virksomheden at blive klogere på blandt andet generativ kunstig intelligens.
For at ventetiden ikke skal blive alt for lang, har vi samlet fem gode bud på Computerworld-historier, som du kan læse lige nu.
1. De er Danmarks bedste CIO'er - og det laver de lige nu
Torsdag fejrer Computerworld Årets CIO sammen med IDC og Dansk IT. Det sker på Dansk Arkitektur Center i København, hvor vinderen findes blandt fem rigtigt stærke profiler fra Dansk Industri, Topdanmark, Rambøll, Fiskars og Domstolsstyrelsen.
2. Kunstig intelligens og Novo - årets to succeshistorier i én artikel
AI og Novo har begge gået deres sejrsgang i 2024. For også Novo bruger AI i stor stil - blandt andet via løsninger som lead data scientist Peter Vester har været med til at bygge.
Målet med løsningen er at spare tusindvis af timer hos de travle Novo-ansatte.
3. Han skabte grundlaget for den store chip- og AI-eksplosion - men blev oprindelig kaldt forræder
Ingen AI-eksplosion og Nvidia-millionærer uden de altafgørende chips, der pt. driver udviklingen - og som der er gået storpolitik i at kunne kontrollere udbredelsen af.
Og ingen chips uden Intel-stifter Gordon Moore, som var grundlægger af Intel i en tid, hvor det at skifte job var både dumt og potentielt blev set som forrædderi.
Det gik dog meget godt for Gordon Moore, som lagde navn til Moores lov. Vi mistede Moore i 2023, men det er faktisk stadig værd at læse om hans liv og indsats.
4. Software- og chip-udviklingen gør din pc håbløst forældet på rekordtid - min var pludseligt 60 gange langsommere
Udviklingen i software og især AI-mulighederne sætter din eksisterende hardware under pres.
Det ved jeg, for min blot tre år gamle bærbare pc var pludseligt 60 gange (!) langsommere end nyere modeller. Det testede jeg og skrev om her.
Heldigvis er der en helt ny generation af Windows-baserede computerere på vej med de effektive ARM-processorer. De lover både batterilevetid på over 15 timer og høj AI-ydelse.
Er du ikke til ARM, så kan du i stedet købe en HP Z6 G5A.
Den passede fint under mit skrivebord, men kostede desværre 360.000 kroner. Læs testen af den her.
5. Er det virkelig en fransk bil, der skal udfordre Tesla 3 og Y?
Er du ikke frisk på et kaste 360.000 kroner efter en ny desktop-pc, men har stadig penge brændende i lommen, er det måske en Renault Scenic E-tech, som du skal overveje.
Vores frankofile testkører mener, at den er Europas bedste bud på et alternativ til Tesla 3 og Y - og med det store batteri koster den det samme som HP's powermaskine.
Undertegnede er delvist enig. For på den ene side har jeg mange gode barndomsminder om at køre i Falck-bil, mens min fars franske bil stod på ladet. Så det taler for.
Men på den anden side bliver Tesla ved med at sætte priserne ned med sådan en hastighed, at du snart bør få penge for at modtage en Musk-mobil, hvilket gør det til et temmeligt usikkert køb.
Døm selv. Som sagt var vores tech-redaktør ret begejstret:
PS: Vi er tilbage torsdag morgen med dagens Morgen-briefing i din indbakke klokken 06:40. God Grundlovsdag.