En soldat i det tyske militærs it-afdeling blev degraderet, fordi han ikke ville udvikle software, der potentielt kunne bruges i Irak-krigen.
Nu er han blevet frikendt af en domstol i Leipzig, der fandt, at den tidligere majors egen samvittighed stod over en direkte ordre fra en overordnet.
Soldaten har argumenteret, at hans samvittighed ikke tillod ham at udvikle software, der kunne bruges - direkte eller indirekte - i en krig, han vurderede til at være en overtrædelse af international lovgivning.
Ifølge ham kunne hans overordnede ikke garantere, at den software, han udviklede, ikke ville blive brugt i Irak af tyske tropper eller tyske soldater, der fløj i overvågningsfly.
De moralske skrupler fik militæret til at degradere den tidligere major til kaptajn. Et disciplinærudvalg har også forsøgt helt at få ham smidt ud af forsvaret.
Den tyske regering under kansler Gerhard Schröder nægtede at deltage med væbnede styrker i krigen mod Irak.