Dansk narko-storspil får million-efterfølger

Allerede før storspillet Total Overdose er sendt på gaden, har det danske spilfirma Deadline Games underskrevet en millionkontrakt om at udvikle en efterfølger. Spilfirmaet skal inden to år ansætte 100 nye personer.

Det danske spilfirma Deadline Games er blevet enig med det britiske spilforlag SCI om at udvikle en efterfølger til storspillet Total Overdose, selv om det endnu ikke er sendt på gaden.

Efterfølgeren bærer indtil videre navnet Total Overdose 2 og bliver en videreførelse af det første spil, der har kostet mere end 50 millioner kroner at udvikle og kommer i butikkerne til september.

For Deadline Games er kontrakten på en opfølger en blåstempling af selskabets ambitiøse vækstplan, der inkluderer endnu et spilprojekt, som fortsat mangler at blive offentliggjort.

- Vi regner med at vokse til 100 mand i år og måske til 150 over de næste to år. Det er både fordi, der skal nogle nye kræfter til Total Overdose 2, og fordi vi udvider med et produktionshold, siger administrerende direktør Chris Mottes.

Vild action

Total Overdose er et vildt action-spil, der finder sted i Mexico, hvor man skal bekæmpe landets narko-karteller.

Deadline Games A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20042003
Bruttoresultat14,011,8
Resultat af primær drift (EBIT)-4,80,8
Resultat før skat -5,20,4
Resultat-3,60,3
Egenkapital1,45,1
Antal ansatte4428
Deadline Games skrev oprindeligt kontrakt med det amerikanske spilforlag Take Two om at støtte og udgive spillet.

Da Take Two i efteråret 2004 reorganiserede selskabet og nedlagde den afdeling, der skulle udgive spillet, valgte Deadline Games i stedet at skifte til britiske SCI.

- Take Two lukkede i samme øjeblik 20 til 30 projekter, men vi blev ikke lukket, for de troede på projektet. Problemet var, at de internt ikke kunne finde ud af, hvor vi skulle havne, og det var meget utilfredsstillende for os, fortæller Chris Mottes.

Sjovt nok for den danske spilbranche har SCI siden købt britiske Eidos og netop meddelt, at alle spil fremover markedsføres under Eidos-navnet.

Dermed kommer Total Overdose-serien til at blive udgivet under samme navn som den populære - og ligeledes danske - Hitman-serie. Hitman er udviklet af Danmarks førende spilfirma, IO Interactive, som ejes af Eidos.

Medieomtale

Kontrakten på Total Overdose 2 er ikke den eneste gode nyhed for Deadline Games.

Det første spil, der til september udgives til pc, Xbox og Playstation 2, er netop blevet præsenteret på verdens største spilmesse E3 i Las Vegas, og det har efterfølgende skabt stor medieomtale, i branchen også kendt som hype.

- Det betyder rigtigt meget - for det første, at SCI skruer op for marketingbudgettet. For et ukendt varemærke er det ekstremt vigtigt at komme ud i de medier og blive omtalt over sommeren. Vi er jublende lykkelige, siger Chris Mottes.

Med det ene spilprojekt lige på trapperne og to andre undervejs forventer Deadline Games også snart at se resultatet på bundlinjen.

Investeringerne i Total Overdose var i 2004 med til at give underskud på 3,6 millioner kroner, men Deadline Games med omtrent 50 ansatte forventer allerede i år sorte tal på bundlinjen.

Relevante link

Skærmbilleder fra spillet Total Overdose




IT-JOB

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

BIM Coordinator

Arbejdernes Landsbank

Fullstack-udvikler med fokus på AI
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere