De seneste dages historier om lækkede kildekoder fra Netcompany-gate får nu Datatilsynet til et i åbent brev at spørge, hvorvidt der indgår personoplysninger i materialet.
Computerworld har tidligere i dag kunne fortælle, at der har været radiotavshed mellem Datatilsynet og Netcompany.
Brevet er netop udsendt med en dugfrisk pressemeddelelse fra Datatilsynet.
"I medfør af databeskyttelseslovens paragraf 29 finder Datatilsynet det nødvendigt at få besvaret følgende spørgsmål":
- Har Netcompany viden om, hvorvidt der indgår personoplysninger i det lækkede materiale? Det ønskes også oplyst, om der kan være personoplysninger i form af eksempelvis testdata, logdata eller andet.
- Hvilke systemer og hvilke kunder vedrører de oplysninger, der omfattet af det lækkede materiale? Her ønskes en samlet oversigt over oplysninger om, hvilke dataansvarlige og systemer der er tale om.
- Har Netcompany, i egenskab af databehandler, underrettet de berørte dataansvarlige om risici for de registrerede i forbindelse med dette læk?
- Har Netcompany kendskab til, at de lækkede oplysninger kan bruges til at få adgang til personoplysninger, direkte eller indirekte?
“Hackere har bevist deres adgang til skattemappen, om end omfanget af datalækket endnu ikke er helt afklaret. Som udgangspunkt er det et stort brud på GDPR."
Netcompany nægter at svare overfor Computerworld, hvorfor Datatilsynet ikke er blevet underrettet.
Netcompany er i forvejen i førerfeltet, når det gælder bøder for brud på GDPR. 12. januar 2024 blev Netcompany politianmeldt med et bødekrav på minidst 15 millioner kroner. Dette brud har Netcompany vedkendt. Sagen ligger stadig hos politiet, og er endnu ikke afgjort.
Læs presbolden her.