Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
God Fredag til Eder alle! Som jeg skrev i sidste uge: Uanset hvad Verden bringer os af nyheder, såsom at minkavlerne selvfølgelig skal have 50 procent mere end det, som de er berettigede til (og det er i forvejen rigeligt), så bliver det altid fredag igen, og der er altid øl i hanerne.
Så pyt da med de sølle 30 milliarder. Det er intet andet end et godt udgangspunkt.
Fem procent af sagerne (59 ud af 1.200) er nu vurderede/behandlede. Vi kan stadig sagtens nå 42 milliarder, inden de er færdige. Stay tuned.
Husk, at åndssvag brug af (alt for mange) penge KUN giver større velstand, flere abstrakte og vellønnede jobs - og bedre nationaløkonomi. Der er ingen undtagelser.
Så slap bare af og drik noget mere, så du kan slappe mere af og drikke noget mere.
Desuden vil kompensationerne skabe SÅ mange nye millionærer i Jylland, at alt bliver åndssvagt meget bedre i de kommende årtier.
Skål!
Dagens temaer
I dag skal vi gennem følgende emner: Undskyld, Mandelbrot-fraktaler, faglig viden, fængselsbetjente i HR, fjollede ansøgninger og Mors Mobil-testen.
Og så er der en LANG PS om anarkistiske verdenskongresser og affaldssortering. Let's Go, Fellows (tak til Sweet):
UNDSKYLD! Lad os bare tage den BLUF (Bottom Line Up Front):
Jeg påstod i sidste uge, at ordet ombudsmand var dansk i sin oprindelse. Men jeg tog fejl, som Poul venligt gjorde mig opmærksom på:
ombudsmand | lex.dk – Den Store Danske
Undskyld, undskyld, undskyld! Og TAK for korrektionen.
Tilbage til fredagsaktiviteter: Personligt skal jeg til noget kunst-og-bobler-halløj i dag efter arbejde, hvor jeg går ud fra, at der - som det ofte er tilfældet - er gode vine og dårlige øl, men masser af kloge folk og erfarne kodere. Det kan kun gå godt.
ProTip: Hvis man bor eller færdes i København, så starter Copenhagen Light Festival i dag fra klokken 16:30, og den fedeste fidus er at købe en busbillet til Havnebussen - og noget vin med skruelåg - og så ellers sejle fra Sydhavnen til Nordhavn og tilbage indtil vinen er drukket.
Billetten koster stort set ingenting, og folkene, der bemander havnebusserne, er altid søde.
Tilbage til bobler og kunst: Hvis man vil vide, hvordan jeg ser Verden ved 18-19-tiden på vej hjem på min elcykel, såskal man tage et kig på denne video:
I de glade Uniras-dage var det Michael Möller (aka M2), der startede hele Mandelbrot/fraktal-vanviddet i firmaet i 1985.
Han havde arbejdet sent en aften i hovedkvarteret i Herlev, og cyklede ved midnatstid ind til Hovedbanen for at købe Scientific American, der udkom en gang om måneden.
Han bladrede lidt i det og faldt over artiklen om, hvordan man kunne kode det:
DIY Fractals: Exploring the Mandelbrot Set on a Personal Computer | Scientific American
Mandelbrot-vanviddet varede i flere år
Så satte han sig op på cyklen og cyklede tilbage til Herlev, hvor han hen imod 04 eller 05 om morgenen havde den første prototype kørende, sikkert på en VAX, som han (helt korrekt) elskede. Det startede Mandelbrot-vanviddet i Uniras, der varede i flere år.
Det var i august 1985, og jeg tiltrådte i januar 1986, hvor alle computerne (og det var mange og de var store) kværnede fraktaler dag og nat, og hvor alle printere og plottere (og der var mange og de gik op til A0) printede i vildskab.
Mads har stadig et 4x2 meter Mandelbrot-print hængende i sin lejlighed, og han har sagt god for YouTube-videoen jeg nævnte i begyndelsen.
Han tilføjer: "Men de glemmer, at man til dels kan forklare de komplicerede kurver ved, at deres ligninger hurtigt bliver vildt komplicerede."
Og så giver han følgende link, hvor I skal klikke på pilen nederst til højre, men ikke ret mange gange:
http://diffmath.com/abfracexp.htm
Stor fordel at kunne sin matematik
Mads, M2 og de andre kunne deres matematik, statistik og kodning.
Det ER en stor fordel i software-udvikling, at folkene har faglig viden OG har erfaring på feltet. Kæmpestor fordel. Især i de mange, mange situationer, hvor en løsning er hurtig og nem, hvis man vel at mærke ved, at den findes og har erfaring på området.
Faglig viden og erfaring kan forhindre den, nærmest dagligdags, foreteelse det jo er nu om dage, at minutter bliver til måneder på grund af en masse varmluft-balloner og endnu flere processer, procedurer og serialiseringer.
Heldigvis er det godt for nationaløkonomien OG for Lundbeck, der producerer happiness-medicin, som 10 procent+ af befolkningen er nødt til at tage for at holde det ud.
Og det bringer os naturligt over i en mail, somjeg modtog fra en gammel hædersmand, M, der skrev:
"Hos min egen er vi efterhånden nede på to-tre ansatte (ud af ) med reel it-teknisk baggrund/uddannelse, baseret på dogmet om, at dette ikke er en kernedisciplin, og derfor outsources til eksterne leverandører, herunder Statens IT. Og disse, i særdeleshed de private bikse (NettoCompany m.fl.), har jo helt naturligt som primært fokus at profitmaksimere/omkostningsminimere i langt højere grad end at robusthedsoptimere. Og ingen af dem kan tvinge kunderne, som hellere vil høre om nye smarte dimser end om opdatering og vedligehold af gamle.
Og bevares, mange aspekter omkring platformsvedligehold og drift er jo ikke raketkirurgi, men grundlæggende er der tale om videnskabeligt funderede discipliner, som de enkelte offentlige bikse ikke (længere) er udrustet til at håndtere, og i særdeleshed ikke har tilstrækkeligt fokus på, fordi dogmet indebærer, at man overlader den slags til rettidig (Sic!) rådgivning fra leverandørerne.
Dette falder i øvrigt fuldstændig i tråd med den seneste tids skriverier om lønforskelle mellem offentligt og privat ansatte it-ledere, og hvordan offentlige it-ledere ikke er interessante ved besættelse af lederstillinger i det private, fordi deres kompetencer ligger alle andre steder end det it-tekniske."
Tak til Bitre M - giver du ikke snart en øl? Eller er det min tur?
Hvorfor ikke bare outsource?
Men: Vi har talt om det før: Det er de færreste offentlige dimser, der har som kernedisciplin at lave regnskaber og budgetter eller føre HR-politik, så hvorfor ikke outsource disse områder på samme måde, som man altid ønsker at gøre det med it?
Hvorfor ikke lade folk med en kreativ og sprudlende uddannelse i Bibelsk Eksegese eller Assyriologi stå for bogføring og controller-aktiviteter ovre i Finans, Regnskab, Bogholderi og Analyse?
Hvis de mod forventning ikke selv kan så meget på området, kan de jo bare få nogle eksterne til det.
Og hvorfor ikke lade en fængselsbetjent stå for HR-hejset?
En fresh-out-of-college pædagog kunne da også blive et kæmpe plus for den juridiske afdeling de fleste steder.
Man kan jo altid bare spørge et advokatfirma, hvis man ikke lige selv kan overskue de seneste lovændringer, og alle kan jo bruge ChatGPT til at skrive lovforslag.
Slip da kreativiteten løs
Ingen grund til at have mærkelig og nørdet fagviden indenfor husets vægge. Slip kreativiteten løs og - frem for alt - sørg for, at de unge kan tage lige den uddannelse, somde drømmer om, og sørg derefter for, at de nærmest har krav på et fedt job bagefter.
Så ryger nationaløkonomien i vejret og vi får (hen ad vejen) måske råd til al den MEGET dyre medicin fra Novo og Lundbeck.
Sidespor: Da man begyndte at fortælle os, at vi var de lykkeligste mennesker i Verden kiggede jeg rundt og undrede mig lidt.
Det er ret sjældent, at man ser danskere udføre spontane jubelscener.
Men forklaringen skal findes i statistikken: Vi har verdens højeste forbrug af lykkemedicin og verdens højeste selvmordsrate. Så dem, der ikke er lykkelige, kommer på bliv-glad-medicin og dem, der STADIG ikke er lykkelige begår alligevel selvmord.
Tilbage er der derfor kun glade mennesker. Meget simpelt, really.
Vi lyver jo allesammen alligevel
En VIRKELIG god nyhed i den forløbne uge var nogle signaler fra rekrutteringsfolk og headhuntere om, at vi skal væk fra ansøgninger, hvor vi jo alle sammen alligevel lyver om vores energiske arbejds-, familie-, sex- og fritids-liv.
Fra Computerworld's ejers anden biks kommer denne udmærkede artikel:
Rekrutteringsekspert: drop den motiverede ansøgning – og få flere ansøgere | Jobindex
Uden "motiverede ansøgninger" kan vi måske slippe for de dersens oppustede beskrivelser af overmennesker, der klarer at være idoler, som andre passende kan forsøge at leve op til, på områderne arbejde, fritid, familie og personlig udvikling... inkl. kvartårlige halvmarathon'er med en havkajak på ryggen og Instagram-vinterbadning hele året.
Desuden er det netop nu, hvor man ganske nemt kan få genereret ansøgningen af ChatGPT, at det synes særdeles betimeligt at droppe den, ikke? Jeg krydser fingre.
ProTip: Til de, der søger jobs på steder, hvor de kræver, at man uploader både CV og ansøgning: Bare upload CV'et to gange. Det bliver ikke checket.
Og få for Guds skyld ChatGPT til at forbedre jeres CV ved at gøre det til et "motiveret CV". Så er jeres lykke gjort.
Men nu til den seriøse del af festen:
Mors Mobil-testen
Efterhånden som sikkerheden strammes op overalt, kommer vi op mod øgede krav til passwords, to-faktor-godkendelse og diverse apps, der skal startes for at godkende login.
Eksempler på det sidste er Googles app, der bare hedder "Google", og Microsofts Authenticator.
Målet er at afskaffe passwords, og det er godt. Så intentionerne er gode. Det skal man huske.
Jeg har i lang tid brugt app'en ToDo til at koordinere indkøb og huskelister.
Den var tysk, simpel og god, og den blev jo så købt af Microsoft på et tidspunkt, og den er blevet stadigt vanskeligere at bruge.
Jeg skriver stadig ting ind, som vi mangler i køkkenet, eller skal bruge til næste måltid, men Sonja ser det ikke længere.
Vi skal nemlig logge ind. Microsoft-logge ind, vel at mærke.
Sonja opgav at få det til at virke på sin mobil for nogle måneder siden. Jeg ignorerede det, tog screenshots af indkøbssedlen og sendte dem som SMS'er til hende.
Så kører det i ring
Forleden besluttede jeg mig så for, at få det ordnet, men det viste sig, at jeg skulle bruge Authenticator til at autorisere, at jeg kunne bruge Authenticator, og jeg måtte opgive. Meget cirkulært, hvilket jo er oppe i tiden...
Jeg kan sagtens forstå, at vi skal have mere sikkerhed, og jeg kan sagtens gå med til at bruge mere tid og kræfter på at øge den - men jeg kan også godt forstå, at mange bliver trætte af det og laver mønstre på tastaturet, når de ikke kan slippe afsted med at skrive fortløbende bogstaver eller tal.
De fleste af os ender derfor med ret få standard-passwords, som vi bruger en del steder, og pludselig er det en rigtig god idé at checke haveibeenpwned.com ofte...
Men jeg har også tænkt på noget andet:
Lars-testen/mor-testen
Jeg tror, at hvis udviklere bad deres mor oprette sig som bruger i deres fancy, ny-designede system på hendes mobil, FØR produktet frigives, ville meget blive bedre.
I de glade Uniras-dage i 1980'erne brugte de for eksempel nogle gange direktørens fem-årige søn Lars til at teste en ny release, FØR den blev frigivet.
Det medførte ofte nogle orn'ligt syge stackdumps og låsninger, når han sad og fiddlede ved tastaturet uden at ane, hvad han lavede. De kaldte det Lars-testen.
I dag må vi kunder vente på den dag, hvor den øverste direktørs mor brokker sig til familiemiddagen, og direktøren heller ikke selv kan finde ud af det på morens mobil og hans dumme vittigheder forstummer. SÅ sker der noget.
Mobile First, remember? Ofte testes alt muligt på store, fede computere under bordet og på store, fede skærme over. Til nød kører der en mobilsimulator i højre side af den buede skærm, men den RIGTIGE test på Mors Mobil mangler mange steder.
Som Larry Ellison sagde, da han alt for tidligt, og alt, alt for visionært, lancerede NC'en i 1996 (Network Computer - Wikipedia):
"Det skal være så nemt, at selv min 80-årige mor kan finde ud af det!"
Jeg foreslår Mors Mobil-testen som ny, universel standard. Hvis der findes bedre måder at teste nyt skrammel på, så fortæl mig det på mogensxy@gmail.com. Nyd weekenden! Drik rigeligt med bobler!
PS: Anarkisternes mislykkede konferencer og affaldssortering i Damnark.
Omkring 1890-1910 var anarkismen en meget stærk bevægelse i flere europæiske lande (Tyskland, Rusland, Frankrig, Spanien med flere), de smed bomber efter de rige og mægtige og var i det hele taget meget optagede af at få det bestående ned med nakken.
Pudsigt nok prøvede de nogle gange at afholde internationale konferencer, hvor de ville koordinere deres anarkistiske aktioner og andet, da de jo trods alt havde et fælles mål.
Samtlige disse konferencer endte, naturligt nok, i det rene anarki, man skiltes som uvenner og var sure på hinanden i nogle år, inden man tænkte, at det ville være en god idé at koordinere tingene på tværs af landegrænser. And repeat.
Det er en god historie - med en god morale - at huske på, når man kigger på regioner og kommuner i Danmark. Nogle kalder os for Nordens italienere, fordi vi er sådan lidt anarkistiske og laver hver vores ting i kommuner, regioner, styrelser og ministerier. Andre kalder os Nordens arabere, fordi vi altid forsøger at prutte priser længere ned end godt er.
Men altså: 98 kommuner, der meget nødigt kopierer hinanden, endsige samarbejder og fem regioner, der har hver deres version af alt, inkl. supersygehuse. Det er da fantastisk.
Men intet sted er vi mere ukoordinerede og ugennemtænkte, end når det gælder affaldssortering.
I 1972 kom mine forældre rasende hjem fra et orienteringsmøde afholdt af Albertslum Kommune. Alle skulle affaldssortere, fordi det var en god idé, men det hele ville alligevel blive hældt i Vestforbrændingens store ovn.
Da mine forældre og andre spurgte, hvorfor de skulle sortere, når det alligevel blev blandet sammen bagefter, var svaret, at det var for at opdrage dem, så de var dygtige til sortering af affald, når man engang kunne bruge det til noget.
Dén nedladende attitude var jo lige noget, der passede en venstreorienteret kommune i begyndelsen af 1970'erne, men det var ikke Majorens og Majonæsens livret.
Sjovt nok var også den præcise begrundelse Morten Karbel angav, da han - som borgmester for affald i Københavns Kommune - besluttede, at vi skulle have mange skraldespande i vore baggårde rundt omkring i Kongens By.
Resultatet er helt, helt genialt. Min gårdmand fortalte mig forleden, at han har talt med alle de andre gårdmænd i området, og INGEN fatter, at man har lavet det her system.
Københavns Kommunes Kontor For Underlige Gangarter og Kommunikation kontakter dem også non-stop for at høre, om de ikke vil være med i nogle erfa-netværk og andet moderne hejs, hvilket de selvfølgelig ikke gider. De vil hellere arbejde og få tingene til at virke.
Faktum er, at når flaskecontaineren er 2/3 fyldt (tro mig, jeg gør mit), så bestiller Heine afhentning, og derpå kan der gå op til 14 dage, før den afhentes. I mellemtiden er den ofte blevet fyldt og flaskerne skal nu smides ud i almindelig skrald.
Og det er kun én af MANGE særregler, hvoraf den mest kendte nok er, at pizzabakker ikke må komme i pap-containeren.
Men der er over 75 andre særregler, som man forventer, at samtlige borgere i Danmark vil lære og forsøge at efterleve.
De fleste af særreglerne går på, at ting, der logisk og åbenlyst hører til i én eller anden kategori, alligevel skal i restaffald.
Og husk også på, at der er stor forskel på, om en kommune kan håndtere vådt pap eller ej. Mange kommuner har ikke anlæg, der kan håndtere vådt pap, hvorfor det bare skal i rest-affald. Andre kan sagtens håndtere det.
Reglerne på genbrugsstationerne er også vidt forskellige rundt om i landet. Og antallet af store spande og containere lavet af plastic i forskellige farver fylder alle mulige steder.
Herinde i Storbyen er skraldemændene også ret forvirrede, og nogle gange kører tre skraldebiler i kortege for at hente tre forskellige kategorier af skrald fra baggårdene - hvorefter de ofte kører det sorterede affald ud til afbrænding, fordi det måske er blevet vådt, eller hvad ved jeg.
Alt i restaffald
Alle ryster på hovedet af systemet. Nogle bekendte har resigneret og smider bare alt i restaffald, fordi de hverken kan huske alle reglerne eller forstår formålet med at skulle sortere ud i SÅ mange kategorier.
I mellemtiden har nordmændene anskaffet nogle danske sorteringsmaskiner og indført central affaldssortering.
Borgerne skal intet gøre, der er kun én type skraldespand/container, der skal hentes af skraldevognen, og de folk, der er beskæftiget ved de centrale sorteringsanlæg, er eksperter i at sortere i forskellige kategorier og kan huske alle særreglerne, fordi det er deres job.
Men den socialistiske, faderlige opdragelse af borgerne, så de bliver bevidste om deres usle levevis og grove udnyttelse af alle de fattige i de varme lande - eller noget - fortsætter. Det er herligt at se, at attituden fra Albertslum i 70'erne stadig kan inspirere nogle socialister hist og pist.
Effektivt er det IKKE. Miljøvenligt er det slet ikke. Der kører mange flere dieseldrevne skraldevogne rundt nu, og vores sorteringsgrad er LAVERE end nordmændenes. Det er da sjovt.
Hyppigere og hyppigere tænker jeg på, om vi ikke bare skulle nedlægge kommuner og regioner og gøre det hele statsligt.
Kommunerne og regionerne råber alligevel hele tiden op om, at staten enten skal støtte dem mere eller bør overtage denne eller hin opgave. Måske ville det være en god idé fra starten at kunne have overordnede retningslinier for alt fra supersygehuse til affaldssortering?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.