Den globale internet-trafik stiger eksplosivt, og intet tyder på, at den udvikling vil stoppe lige med det samme.
I 2023 steg den samlede trafik på internettet med hele 25 procent i forhold til 2022, viser en ny gennemgang fra internet-selskabet Cloudflare.
Jordklodens største internet-services målt på trafik var i 2023 ifølge Cloudflare:
1) Google.
2) Facebook.
3) Apple.
4) TikTok.
5) Microsoft.
6) YouTube.
7) AWS.
8) Instagram.
9) Amazon.
10) iCloud.
CloudFlare peger på, at Google ligger i toppen ikke mindst på grund af Android, der i dag står bag mere end to tredjedele af al trafik fra mobile enheder.
Ifølge selskabets målinger er Danmark sammen med Australien, Japan og Canada blandt de lande i verden, hvor Android har den mindste brugerandel og Apples iOS den største, mens Android i fattige lande som Bangladesh og Papua New Guinea har en andel på mere end 95 procent af mobiltrafikken.
Cloudflare har desuden udarbejdet en række forskellige oversigter over mest besøgte sites i verden inden for en række kategorier.
De omfatter blandt andet listen over mest anvendte messaging-services i verden i 2023, hvoraf flere af de 10 mest anvendte dårligt nok kendes herhjemme.
Det er tjenester som kinesiske QQ, japanske Viber og Line og canadiske Kik.
De 10 mest anvendte messaging-tjenester i 2023 var:
1) WhatsApp.
2) QQ.
3) Viber.
4) Telegram.
5) Line.
6) Signal.
7) WeChat.
8) Messenger.
9) GroupMe.
10) Kik.
Cloudflare peger iøvrigt på, at Elon Musks internet-satelitter i StarLink ifølge selskabets målinger ser ud til at have fået fat i markedet.
Ifølge målingerne er StarLinks trafik tredoblet i 2023 - og 17-doblet i Brasilien, som var det første land, hvor selskabets begyndte at udbyde internet-services i i midten af 2022.
Du kan læse meget mere om CloudFlares internet-målinger for 2023 hos selskabet her: CloudFlare 2023 Year in Review