Nordea nedskriver med et snuptag sin it-investeringer med næsten en milliard kroner.
Nedskrivningen kommer i kølvandet på dels ny regnskabspraksis, dels erkendelsen af, at den digitale udvikling går meget hurtig.
Den nye regnskabspraksis betyder, at Nordea stopper med afskrive de digitale udviklingsomkostninger over løsningernes brugstid.
Istedet vil banken nu fremover bogføre de digitale udviklings-omkostninger løbende.
Nordea har taget beslutningen om den store nedskrivning efter en gennemgang af bankens digitale udviklingsprojekter.
“Konklusionen på gennemgangen var, at den hurtige digitale udvikling - herunder den løbende, agile introduktion af nye funktioner og implementeringen af nye cloud-baserede løsninger - gør det sværere at påvise økonomiske fordele i regnskabsmæssig henseende,” meddeler banken.
Nordea peger samtidig på, at banken efter sin egen opfattelse af en ‘meget stærk position på det digitale område” med stor kundetilfredshed og så videre.
“I takt med at den digitale udvikling og innovation tager fart, fortsætter Nordea med at investere i sin digitale kapacitet som en af de vigtigste forudsætninger for at gennemføre bankens strategi,” hedder det.
Nordea meddeler, at den store afkrivning ikke får nogen betydning for indtjeningen.