Artikel top billede

(Foto: Jefferson Santos)

Britisk atomanlæg kan være blevet hacket af gruppe med russiske og kinesiske forbindelser

Hackere har haft adgang til it-systemer på et britisk atomanlæg, der allerede i 2015 konstaterede, at it-systemerne var blevet kompromitteret, skriver en engelsk avis. Den britiske regering afviser dog flere af avisens oplysninger.

Grupperinger med tætte forbindelse til både Kina og Rusland har hacket sig ind it-systemerne på det britiske atomanlæg Sellafield.

Det skriver det engelske medie The Guardian.

Ifølge mediet er de britiske myndigheder ikke klar over, hvor når it-systemerne på anlægget første gang blevet kompromitteret, men i 2015 blev det første gang opdaget, at der var blevet planet malware i systemerne.

Allerede i 2012 blev der dog ifølge Guardian advaret om, at der på anlægget var kritiske sårbarheder relateret til sikkerheden, som skulle adresseret øjeblikkeligt.

Frygter læk af følsomme oplysninger

Guardian skriver, at der er risiko for at følsomme oplysninger om arbejdet på Sellafield med at flytte atomaffald, overvåge læk af farligt materiale og holde øje med mulige brande kan være blevet kompromitteret.

Den britiske regering oplyste mandag aften, at Storbritannien ikke har fundet beviser for at nogen statslige aktører skulle have rettet et succesfuldt cyberangreb mod atomanlægget i Sellafield.

"Vores overvågningssystemer er robuste, og vi har en høj grad af tillid til, at der ikke findes sådan malware på vores system," lyder det i et svar, der er publiceret på regeringshjemmesiden Gov.uk.