I denne uge havde Google i al hemmelighed planlagt en kæmpe lanceringen af et nyt kunstig intelligens værktøj.
Men ifølge Silicon Valley-mediet The Information, er lanceringen nu blevet udskudt til januar
Værktøjet går under navnet Gemini og vil være en direkte konkurrent til løsninger fra OpenAI.
Men Google topchef Sundar Pichai tog ifølge The Information alligevel en beslutning om at udskyde lanceringen, fordi det har været problemer med løsningen, som ikke på tilfredssstilende vis har været i stand til at håndtere visse forespørgsel på andre sprog end engelsk.
Ifølge The Information bliver lanceringen af Gemini set som årets vigtigste produktlancering for Google, der i forvejen tilbyder ChatGPT-konkurrenten Bard.
Forventningerne lader dog til at være tårnhøje til Gemini, der er udviklet af Googles kunstig intelligens-enhed Deep Mind
Slår GPT-4 på rå computerkraft
Det vurderes ikke alene at Gemini vil være Bard overlegen, men det er også søgegigantens forhåbning, at den vil være i stand til at sætte OpenAI's seneste sprogmodel GPT-4 til vægs.
En analyse foretaget af analysevirksomheden Semianalysis, der baserede sig på på data fra Google-everandører, konkluderede tidligere på året, at Gemini var i stand til at slå GPT-4 på rå computerkraft.
Kort sagt blev det i analysen vurderet, at Google har adgang til langt flere computerchips af højeste kaliber, hvilket gør selskabet i stand til at træne modellen på flere data. Det skal dog understreges, at det ikke nødvendigvis siger noget om kvaliteten af sprogmodellen.