Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Undskyld! Meny hører under Dagrofa, ikke Coop. Så det vil IKKE hjælpe Coop, hvis der åbnes en bar i alle Menyer. Undskyld! Og tak til de venlige mennesker, der påpegede det.
Må jeg anbefale en Ale no. 16 til at trøste jer med her i weekenden?
Husk, at hvis den er i en 33cl flaske, så er den lavet genuint, komplet med ugers modning i tanke på Refsvindinge, mens 50cl-udgaven er lavet på licens på to-tre døgn ved hjælp af enzymer hos en stor biks.
John blev i sin tid totalt rendt over ende af den bragende succes med 16'eren og henvendte sig til den store biks, der kvitterede ved at producere 50cl-udgaven OG lave en piratkopi ved navn Natekspressen, som de så forsøgte at sælge gennem Netto. Flot.
Jeg arrangerede dengang nogle blindsmagninger mellem de tre øl (33cl og 50cl Ale no 16 og Natekspressen), og den ægte vare vandt hver gang - I kan jo så nøjes med de to slags 16'ere.
Nej, en blindsmagning er IKKE en smagning, der udvikler sig så heftigt, at man bliver blind.
Det begynder at blive koldt. Julen nærmer sig. I næste uge får I opskriften på den første julebryg ("Snefnug"). I kan selv blande den hjemme i stuen. Intet bliver som før.
Fra hjælp til web
Jeg begyndte i Oracle Support i 1990. Kunderne kunne ringe ind, forventede at få fat på et vidende menneske, og kunne enten få svar og lægge på eller få lavet en sag og håbe på noget godt.
Det var ikke perfekt, men det var da i det mindste personligt. Når en sag kunne lukkes, skete det med lukkekode 41 i et lille, simpelt system, som vi havde, der hed... PMS (Problem Management System).
Da vi fandt ud af, at den bedste oplevelse for en kunde var at ringe op, forklare problemet, få svar/løsning med det samme og lægge på, oprettede jeg en ny status (Real-Time Closure) med lukkekode 42, og det var FØR jeg havde læst Hitchhiker's Guide to The Galaxy. Er det ikke smukt?
Overskudsgraden/margin på Oracles globale supportforretning lå omkring 90. Det finansierede SÅ meget af de andre ting, som man lavede i koncernen. Meeeen nu ville man hæve den margin til de høje 90'ere.
Så derfor kom det store "push" for at få de trofaste, mangeårige, højtbetalende kunder til at holde op med at ringe til os og få svar.
Nu skulle de oprette sager på nettet, og specielt kunden Torben, der ringede, fordi han ikke kunne få adgang til internettet på grund af noget Oracle-hejs, og som mødte en insisterende, dansk, ikke-vidende Oracle-medarbejder, der insisterede på, at han skulle lave en sag "på weben" kan nok stadig huske dén fase.
Nu var de ikke glade længere
Jeg var i 1997 gået i gang med at opbygge Premium Services, så jeg slap heldigvis for den fase og kunne stadig bare tale med kunder, tage ud til dem, hjælpe dem, og den slags ting.
Men glade var supportkunderne ikke længere. Det kan godt være, at sagsbehandlingen blev dårligere, fordi det nu var et lotteri af den anden verden, hvem der fik fat i deres sag (Ballerup, Baltimore eller Bangalore). Til gengæld blev det langsommere.
Min tidligere chef (han blev erstattet af en smartass, da man gik over til web-support) kunne se det klart og sagde en dag til mig, da jeg fortalte ham, at vi ville etablere Miracle: "Selvom kunderne allerede betaler Oracle rigeligt for Support & Update Rights, så burde nogen lave en rigtig support ovenpå."
Jeg svarede ham, at det nok ville blive svært, når de allerede betalte så meget. Well, jeg tog fejl. Igen.
CVi etablerede Miracle sidst i 2000 og kort efter annoncerede vi "Dogme-support", som gik på, at alle var velkomne til at ringe, gratis, til hvem som helst af os, døgnet rundt, og spørge om hvad som helst. Så skulle vi nok prøve at hjælpe efter bedste evne.
Hvis det tog mere end 45 minutter, skulle de enten til at betale os, sige stop - eller sige stop og ringe op igen. Det kunne folk godt forstå.
Kunderulning i Paris og en fartbøde
Én af dem, der benyttede sig af det, var Mosi (dem, der ved, hvem han er, ved hvem han er). Der var brugergruppekonference i Paris, og jeg delte værelse og dobbeltseng med Carel-Jan, en kæmpe af en hollænder, på et billigt hotel.
Min telefon ringede ved 02-tiden. Det var Mosi , og han var RET beruset. Hans første sætning var: "Jeg vil gerne bede om Dogme-support!" Så var vi ligesom i gang.
Nå, han var faret vild og var blevet forsøgt rullet af et par skumle typer på sin gå-hjem-til-et-hotel-tur efter den danske landemiddag, men som gammel militærmand havde han kæmpet godt, indtil, som han sagde, der kom tre-fire mere til fra skyggerne. Så røg han i dørken og blev frarøvet sin pung.
Nu vidste han ikke, hvor han var, der var mørkt, ingen vejskilte - og han kunne overhovedet ikke huske, hvad hans hotel hed, eller hvor det lå.
"Kan du se Eiffeltårnet?", spurgte jeg kvikt. "Jahh, men det er meeeeeget langt væk", svarede han, hvilket jo ikke hjalp.
Heldigvis fandt han en taxa, men taxachaufføren forstod ikke et ord engelsk.
Carel-Jan viste sig selvfølgelig at være flydende i fransk, så vi fik Mosi hen til hotellet, betalt for taxaen, tørret blodet af ham og lagt ham på gulvet for fodenden med sengetæppet over, hvor han straks faldt i søvn (han var vel gammel militærmand).
Se, dét er kundesupport. Jeg blev også på et tidspunkt ringet op af en kunde, der havde Henrik i røret vedrørende et problem, hvorefter Henrik uheldigt nok var blevet stoppet af politiet.
I telefonen hørte kunden Henrik sige til betjenten: "Ja, ja, jeg ved det godt, og jeg skal nok betale bøden - men jeg har altså en kunde i røret, der har brug for hjælp, så kan vi ikke skynde os lidt?"
Den historie fortalte kunden gerne andre.
Nogle år senere foreslog en trofast kunde, at han skulle betale for Dogme-support, og så lavede vi Miracle Support, som blev en kæmpe succes og en god indtægt - og min gamle chef fik SÅ meget ret. Igen. Tak, Jannik.
Mindre ulighed i samfundet!
Se, den slags support kan man jo sidde og dagdrømme om, mens man prøver at finde ud af, hvordan man kan svare på en mail, som man har fået fra en offentlig myndighed.
Og da jeg forleden ville svare på en sådan, mest fordi den indeholdt en urimelig dummebøde, måtte jeg opgive efter en times søgen på nettet, og derpå gøre det ENESTE, som ALLE deres åndssvage links endte med at foreslå, nemlig at ringe - SAMTIDIG med, at de hele tiden advarende, men behjertet, skrev, at der måtte forventes MEGET lange ventetider.
Åh ja, alle de f...... steder, hvor jeg endte med at stirre på den frygtede 'dead end treenighed' af et telefonnummer, nogle telefontider og en advarsel om, at det var håbløst at ringe - dér havde de også alle deres FF'ere (Fucking FAQ'er), som selvfølgelig ikke hjalp mig. Spørgsmål og svar i FAQ'erne må være udarbejdet af et stående udvalg understøttet af en proces og et årshjul.
Det ville være rimeligt, at hvis Herremandens Horder (de offentligt ansatte) kan skrive en mail til mig, så skal jeg have mulighed for at skrive et svar tilbage. Det er da det mindste man kunne forvente af en service, som man betaler for. Ikke? Og det ville samtidig mindske den ulighed vi er så optagne af for tiden.
Tilbage til mig: Jeg opgav, ringede, kom igennem efter 20-30 minutter og festen kunne for alvor begynde:
Mig: Jeg har modtaget en besked og en dummebøde fra jer i min mail og i e-boks. Jeg har ikke kunnet finde en mailadresse, så jeg kan skrive et svar til jer. Kan jeg overhovedet maile til jer?
Hun: Selvfølgelig kan du da det.
Mig: Ok, hvor kan jeg se adressen? Jeg har ikke...
Hun: Det er nemt nok - du skal bare bruge e-boks og finde os derinde.
Mig: Well, den har jeg ikke kunnet finde. Kan du hjælpe mig med at finde den?
Hun: Det offentlige er ved at gå bort fra mail - det hele bliver jo digitaliseret.
Mig: Ok - men har du selv prøvet at skrive til jer?
Hun: Jeg er selvfølgelig bruger af det offentlige ligesom alle andre.
Mig: Jo, men har du prøvet at skrive til din egen organisation?
Hun: Nej, det har jeg ikke.
Hvis man så pokkers gerne vil have digitaliseringen til at blive en succes, så foreslår jeg, at man ligestiller Herremandens Horder og de borgere, som de, åh så gerne, vil hjælpe, og faktisk non-stop BRÆNDER for. Hvis de kan maile den ene vej, skal deres ofre kunne maile den anden vej. Mere lighed, mindre ulighed.
Gør det selv!
Og som jeg før har foreslået: Lad dem, der har foreslået, besluttet, bestilt, projektledet, lavet, testet og udrullet løsningen stå for direkte kundesupport de første seks måneder. Jojo, også kontorchefen. Jo, også alle de, der ivrigt deltog i alverdens møder undervejs. Og de, der kodede skidtet. Lad dem i processen blive bedre mennesker og klogere på, hvad deres "løsning" (fedt spin at kalde it-systemer dét) kan, og hvad den betyder for de betalende kunder.
Her er det på sin plads at hylde det fantastiske våbensystem fra Netcompany til politiet, som også kaldes en løsning, tøhø.
Vi mindes med begejstring, at Rigspolitiet iskoldt satte det ikke-virkende system i drift i et forsøg på at undgå skældud fra EU.
Det har så kostet en del våbenhandlere deres forretning, i øvrigt. Eller som Ombudsmanden skriver: "blev sat i drift, uden at myndighederne havde sikret, at systemet kunne understøtte sagsbehandlingen og fungerede korrekt."
Ingen i politiet er blevet straffet for den manøvre. SMS'erne er vel blevet væk.
Forslag: Gider nogen ikke en dag regne ud, hvor meget tid man spilder på hospitalerne med at vente på patienter, der ikke dukker op (det bliver vi jo skældt ud for hele tiden!) VERSUS hvor meget tid borgere spilder med at vente på at komme igennem til offentlige dimser og bruge offentlige systemer, og hvad DET egentlig koster samfundet i spildt alt muligt?
Det ville OGSÅ mindske uligheden i samfundet, hvis borgernes tid var lige så kostbar som de offentligt ansattes tid.
Jeg tror alt i alt, at der er basis for at lave en Dogme-support 
.
I den forbindelse kan jeg kun udtrykke min dybe respekt for den arme mand, der lige er trådt til som Chef/Nord og dermed blandt andet overtager et af de fem supersygehuse. I ved, det, der er bygget oppe på en høj, i Aalborg af alle steder, og hvor facaden ikke kan tåle slagregn, og som foreløbig er løbet 1.4 af de store over budget. Fra pressemeddelelsen:
"Region Nordjylland er ganske vist den mindste målt på indbyggertal blandt de fem regioner, men regionen har et godt ry og har leveret stærke resultater. Jeg brænder for kombinationen af topledelse og sundhed, så det er et drømmejob for mig, og jeg har et håb om, at vi i Nordjylland kan være med til at vise vejen frem mod et bedre, endnu mere samarbejdende og sammenhængende sundhedsvæsen, som er på forkant med digitalisering og hvor patienterne oplever et sundhedsvæsen, som er indrettet til og for dem, tilføjer Jakob Krogh."
Bemærk: Han BRÆNDER også. Og taler om digitalisering først, derefter kunderne.
Jeg tror, at det er vigtigt at huske den prioritet i disse år, når man søger et job i det offentlige. Men det er ikke måden at få venner på.
Jeg sagde nogle gange i Miracle-tiden "Husk, at kunder er venner, ikke "sager" eller "malkekøer", der finansierer vores fede livsstil. Det mindste, vi kan gøre, er da at sige tak!". Forestil jer en offentligt ansat, der takker borgerne for at finansiere deres fede liv.
Tilbage til Chef/Nord: Han bor selvfølgelig i Vanløse (der ligger en morfar-vits gemt et sted i lyset af, at han overtager et utæt supersygehus), så han pendler da bare, godt hjulpet, som han siger, af at der ofte er møder i Danske Regioner i København sidst på ugen. Hvis han vitterligt tager toget i stedet for flyet til og fra Aalborg i sit pendler-virke, så tager jeg hatten af.
Den særlige tilstand
Har I bemærket den ganske særlige tilstand, som danskere kommer i, når en offentlig service er SÅ elendig, at de endda holder op med at sige vittigheder, og bare trætte resignerer?
For mange år siden kunne jeg høre, at en bestemt type historie til middagsselskaberne holdt op med at blive fortalt: Den dér historie, hvor en gæst ved bordet sensationelt havde oplevet hurtig, venlig og god hjælp i sundhedsvæsenet. Men pludselig gad folk ikke tale om det mere.
Det er det samme med DSB: Vittighederne er forstummede. Prøv at læse den her fra Weekendavisen, og tænk samtidig på den nye Chef/Nord-pendler:
Lad togdrifterne rase | Weekendavisen
Vi KAN dog stadig komme op med gode vitser om Ejendomsvurderingen. Specielt den med, at fartbøders størrelse fra nu baseres på bilens teoretiske topfart, er jo verdensklasse og gik velfortjent viralt på 42 minutter.
Men på et tidspunkt forstummer vittighederne og de gode historier, og så ved man godt, hvad klokken er slået.
Så har danskerne fuldstændigt mistet tilliden (den dér meget hellige ting). Det er på det tidspunkt danskerne begynder at...
stemme på hvad som helst, bare fordi/
Og Jønke laver et parti/
der er imod vold og krig.
I sin tid advarede en rapport fra et statsligt udvalg om, at hvis man ikke passede på, så ville der komme så mange klager over ejendomsvurderingerne, at det reelt ville kunne destabilisere centraladministrationen og dermed landet.Det var overdrevet. Men vittighederne vil nok forstumme om føje tid.
Og dette var Gud Ske Tak Og Lov kun Fase 1. Den 9. november (9/11) udkommer vurderingerne af erhvervsejendommene. En lade er blevet til et luksuskontorhotel, eller hvad ved jeg. Det bliver ligeså sjovt som at trække vod efter svigermor i havnen, som Jønne altid sagde i Livgarden. Ikke Jønke. Han havde sgu' ikke holdt en dag derinde.
Vi skal til ugens seks totale opture:
Optur 1: Ugens jobopslag.
En af mine venner i USA sendte mig denne jobannonce:
Efter en dyb analyse blev vi enige om, at det for det første koster spidsen af en nedstyrtet F-35 per sekund for Microsoft at lave de dérsens compute-datacentre, der skal kunne trække Nvidia-chips, vandkøling og AI. Og ikke mindst al den IoT-info, som Bill Gates får ind fra nano-bots hos alle, der er vaccineret, høhø. Så en løsning kunne være et sødt, lille atomkraftværk til husholdningsbrug ved hvert datacenter.
For det andet blev vi enige om, at rygterne om, at Bill Gates har købt jord op til formålet i Midt-vesten garanteret er rigtige.
Alt i alt er det en god idé at få dækket kæmpe energibehov ved hjælp af atomkraft, og amerikanerne har i forvejen gang i meget små atomkraftværker til for eksempel at drive deres militære nano-baser rundt om i Verden (såkaldte "Lily-pads" med cirka 20 soldater og nogle ret specielle opgaver), så det her burde absolut være muligt. Alt i alt points til Microsoft for den hidtil sejeste jobannonce i år.
Optur 2: Christian Lanng har BÅDE søgt en stabschef til et nyt, vildt projekt (hvem der dog bare var ung igen) OG skrevet mere om software-verdenens svar på Den Sorte Død, nemlig Enterprise Software:
https://www.linkedin.com/pulse/dirty-secret-enterprise-software-christian-lanng
Optur 3: Anders Kjærulf sendte mig for nogen tid siden nedenstående, som var et godt forsøg på at lave nogle fede programmer for DR - men det blev ikke til noget.
DR-budgettet var vel blevet brugt til at ansætte nogle flere kommunikationsdimser. Jeg var bare solgt, da jeg kom til "Darth Vaders sommerhus i Ørestaden".
Jeg giver ordet til Anders:
"Det her er en pilot, et prøveprogram, jeg var med til at lave til DR for et produktionsselskab. Det blev ALDRIG til noget. Aldrig så meget som kommenteret fra Darth Vaders sommerhus i Ørestaden. Og det er lavet FØR der var nogen whistleblowere - eller noget Zetland....
Se og del gerne hvis du kan lide det:"
[/url]
Optur 4: TAK til Thorborg for hans fucking brilliante tirade i tv, hvor både politikerne og lobbyisterne i studiet blev tavse og ikke anede, hvordan de skulle skyde ham ned.
For det er jo rigtigt, at man ansætter stadigt flere, der ikke bidrager med andet end CO2 i udåndingsluften og lidt varme i mødelokalerne (100W, hvis du sidder, 120W, hvis du står).
Strategien består så i, at man ansætter stadigt flere varmegeneratorer og CO2-åndere, men nakker et orkester eller andre, der er til for kunderne, hvis der skal spares. Respekt til Martin herfra.
Men Martin: Lad venligst være med at gå ind i politik. Du vil møde mennesketyper, som du ikke anede eksisterede, og som end ikke findes i it-branchen. Og du kan IKKE lykkes i politik. Ikke med den realisme og det fokus på kunderne. Glem det.
Optur 5: Det er gået op for mig, at storrum kom lige i rette tid til at redde vores samfund! Da vi for alvor kunne se, at de fleste med to-skærms-jobs kun behøvede at arbejde to til tre dage om ugen, og hvor det var svært at lade som om man lavede noget hele ugen, kom storrummene og sænkede produktiviteten med 40 procent fra den ene dag til den anden.
Bum. Det var JIT (Just-In-Time) og rettidig omhu så det klodser. Stærkt suppleret med masser af halvledere (det nye ord for mellemledere) og koordinatorer, der holder møder for at orientere alle om, hvad alle laver, selvom alle ved det i forvejen fra kalendere og email, kan det altså noget.
Hippietiden og rundkredsmøderne er mainstream nu.
Nogle bikse oplevede under den første nedlukning, hvor storrum og ligegyldige møder var fjernet fra ligningen, at man var færdig med ugens arbejde tirsdag eftermiddag eller onsdag formiddag. Ved anden nedlukning havde drænene, som de hedder Forsvaret, lært lektien og bookede deres ligegyldige møder i vildskab på Zoom og Teams.
Så passede pengene igen. Næsten. Der manglede stadig storrummet, så folk havde alligevel en del tid til overs.
Og TAK i øvrigt i den forbindelse til min gamle, kloge ven Peter, der kunne huske, at det magiske regneark, som man kunne få til at poppe op på skærmen, hvis chefen pludselig dukkede op, var indbygget i spillet Leisure Suit Larry og blev aktiveret med Control-B (B for Boss-knap). Der var også den lille feature ved det, at maskinen samtidig frøs og skulle bootes, hvilket slettede alle spor.
Optur 6: En sidste hilsen til den nye Chef/Nord og Aalborg Supersygehus som sådan: Bent Flyvbjerg og andre har beskrevet, hvorfor cost overruns sker, og hvad man kan gøre ved det! Det handler om magtkurver! Læs og lær:
https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=4204819
Det var alt. Gode råd til at overleve "løsninger" indenfor it og/eller overleve pendling med DSB kan enten sendes til /Dev/Null eller til mogensxy@gmail.com. Effekten på det offentlige er nok noget nær det samme. Og så skål, for helvede, I gamle swingere. Det går jo godt, og husk, at alkohol øger frigørelsen af kælehormonet Oxytocin, der øger tilliden til ens medmennesker. Bør vi måske få udleveret gratis alkohol af det offentlige, så vi kan bevare tilliden til dem og hinanden?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.