Siebel forbereder ansatte på overtagelse

Med en gunstig medarbejderordning forsøger kriseramte Siebel at dæmme op for den uro, der er brudt ud blandt selskabets ansatte. Massive opkøbsrygter har fået mange ansatte til at søge væk. Den nye ordning sikrer dem særligt gode vilkår, hvis Siebel bliver opkøbt. Oracle er fortsat favorit til at overtage selskabet.

Den trængte amerikanske softwareproducent Siebel er i fuld gang med at støbe fundamentet til at lade sig opkøbe.

Selskabets bestyrelse har netop godkendt forskellige specielle gunstige fratrædelsesordninger for dets godt 5.000 medarbejdere, der betyder, at de får ekstra i godteposen, hvis selskabet bliver overtaget.

Ifølge Siebel skyldes beslutningen netop de mange opkøbs-rygter, der gennemsyrer markedet for tiden.

Uro skader firmaet

Rygterne har fået mange af Siebels medarbejdere til at søge væk fra selskabet, og de nye regler sigter mod at få medarbejderne til at falde til ro.

- Opkøbs-rygterne kan have en negativ konsekvens på medarbejdernes produktivitet og selskabets præstation, hedder det fra Siebel.

Det fremgår ikke, hvad de nye gunstige medarbejder-ordninger præcist indeholder.

Siebel presses af dalende licenssalg og ligger for tiden på det dårligste niveau siden 1998. Siebel fyrede for nylig Michael Lawrie som topchef for selskabet og indsatte i stedet George Shaheen.

På rygtebørsen bliver opkøbsivrige Oracle regnet for at være favorit til at købe Siebel.

Oacle har i de seneste år ført en meget aggressiv opkøbspolitik, der har til formål at sikre selskabet førstepladsen i konsolideringen af markedet for virksomhedssoftware.

Selskabet har i det seneste år købt både Peoplesoft og Retek og har flere gange nævnt, at selskabet også er interesseret i at købe Siebel.

Sandsynligheden, for at Oracle køber Siebel, er ikke blevet mindre, efter den tyske konkurrent SAP har meldt ud, at den ikke er interesseret i at købe Siebel.

Siebel har gradvist strammet livremmen i de seneste år, hvor antallet af medarbejdere løbende er faldet fra 8.300 i 2001 til godt 5.000 ved udgangen af 2004.

Relevant link

Siebels meddelelse til de amerikanske myndigheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis