Salesforce flytter nu af et 139 meter højt højhus ved navn Salesforce East, hvor selskabet har haft kontorer siden 2015.
Det sker i kølvandet på den store fyringsrunde som selskabet gennemførte tidligere på året, og som led i en tendens, hvor Salesforce, der en af de største private arbejdsgivere i San Francisco, siden covid-19-pandemien ramte har skåret ned på antallet af kontorplads i byen.
Det skriver mediet The San Francisco Standard.
Salesforce leasede hele tårnet i 2012 og flyttede ind tre år senere, men gennem de seneste år har selskabet lagt beslag på mindre og mindre plads i tårnet, og senest har selskabet ifølge San Francisco Standard kun rådet over 9.666 kvadrat meter fordelt på seks af bygningens 30 etager.
Led i strategiplan
En talsperson fra Salesforce oplyser desuden til mediet, at manøvre samtidig er led i den strategiplan, som selskabet gennemførte tidligere på året, der betød, at selskabet måtte reducere sin medarbejderstab med 10 procent.
I den forbindelse varslede Salesforce stifter og topchef Marc Benioff også, at selskabet vil lukke kontorer fortsætte med at reducere ejendomsudgifter.
Eksempelvis planlægger selskabet også reducere antallet kvadratmeter i sit i øjenfaldende 61 etager høje hovedkvarter Salesforce Tower. Ifølge mediet San Francisco Business Times har Salesforce også her valgt udleje seks etager til anden side.