Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
”It- og cybersikkerhedsproblemet er stort og går på tværs af alt og alle, men da det ikke var et problem under Enevælden, har vi ikke et ministerium for det, og da de fleste MF'ere fortsat har svært ved at finde for eksempel C på et tastatur er it heller ikke særligt højt på agendaen i vore forskellige stænderforsamlinger.”
Fik du læst Mogens Nørgaards hylemorsomme (og tragiske) klumme om Danmarks håndtering af it-sikkerhed fra 29. marts? Ovenstående er hentet derfra, og teksten bugner af saftig sarkasme.
Hvem er den offentlige sektors CIO?
Mogens peger på, at Danmarks nationale tilgang til it-sikkerhed er en meget stor lappeløsning.
Jeg mener, at vi roligt kan udvide dagsordenen til hele digitaliseringen, hvor problemet er mindst lige så stort.
Og da regeringen lige har nedsat NEKST (National Energikrisestab) efter forbilledet fra NOST (National Operativ Stab), så kommer her et konkret forslag. Vi må da have NDIST (den Nationale Digitale Innovations Stab).
Spøg til side. Hvem skal statsminister Mette Frederiksen og Digitaliseringsminister Marie Bjerre egentlig tale med, hvis de vil tale med CIO’en i den offentlige sektor?
Øh, det må blive nogen fra kommunerne, regionerne, Kombit, Statens IT, Digitaliseringsstyrelsen og en masse andre. Tre personer kan ikke gøre det. Måske 20?
Lammende governance
Det er klart, at et så rodet billede af digital beslutningskraft lammer enhver mulighed for at udvikle og følge en plan.
Og der er egentlig rigeligt at tage fat på: Hvordan skal digitalisering understøtte grøn omstilling? Hvordan regulerer vi kunstig intelligens/sociale medier mm, så teknologien gør vores samfund bedre og stærkere?
Hvordan skal vi digitalisere, så Danmark vinder international konkurrenceevne? Hvordan sikrer vi, at stat og kommuner digitaliserer effektivt og til gavn for danskerne?
Svaret må være NDIST, fordi digitaliseringens rækkevidde, værdiskabelse og potentielle skadevirkning slet ikke respekterer organisatoriske grænser.
Vi kan nok gøre det smartere end at have fem besluttende organisationer om elektronisk patientjournal til fem-seks millioner danskere.
Vi bør vel heller ikke have 98 separate organisationer til at bygge og beslutte om it-løsninger til at understøtte det samme lovgrundlag. Og så videre og så videre.
Værsgo SVM
Værsgo SVM-regering. Ideen med NDIST er til fri afbenyttelse.
Jeg er jo blandt dem, som håber på, at afkoblingen af spin og mudderkastning i en flertalsregering fører til konstruktiv og langsigtet tilgang til ledelsen af vores lille nation.
Mange af vores problemer er jo netop større og mere ”vilde”, end døgnets mediemelodi lader ane. Og de finder heller ikke deres løsning på én fire-årig valgperiode.
På den baggrund er jeg lidt skuffet over, at der (endnu) ikke er kommet nogle banebrydende ideer fra SVM-regeringen. Det kan måske stadig komme, men i ventetiden vil jeg da gerne byde ind med den allerførste arbejdsopgave til NDIST.
Én digital infrastruktur
I modsætning til tog, motorveje og lufthavne skalerer digital infrastruktur ekstremt godt.
Om der er 10.000 eller fem-seks millioner brugere gør ikke den fundamentale forskel.
Lad os udnytte dette og skabe én digital infrastruktur mellem danskerne og stat/kommune/regioner og offentlige virksomheder.
Den offentlige cloud-butik skal levere al den funktionalitet, som en kommune kan få brug for, men det er op til den lokale politiske ledelse at sætte systemet op, så det har den serviceprofil, som man ønsker.
Ja, der er mening i denne centralisering på digitaliseringsområdet, fordi problemerne er ensartede og kompetencekravene er de samme.
Derfor bør styrelser, kommuner, institutioner og alle de øvrige organisationer ikke have mulighed for at være amatør-ledere af hver deres data-felt, når det hele i sidst ende mødes ude hos mig som borger.
Digitaliseringspartnerskabet foreslog – på en langt mindre sarkastisk og politisk spiselig facon end Mogens Nørgård og undertegnede mestrer – at offentlige organisationer skulle ”comply-or-explain”, når de vil indføre ny funktionalitet.
Hvis det er udviklet ét sted, så skal det ikke udvikles på en anden måde et nyt sted.
Digitalisering handler om data og kapabiliteter ikke om systemer og ikke om organisation. Tilsat en ordentlig omgang struktur og lederskab.
I fremtidens Danmark forventer jeg sådan set, at samtlige processer og behov, som involverer stat og kommune, kan ordnes, når jeg har identificeret mig med al den nødvendige sikkerhed.
Undgå 117 systemlandskaber
Inde på ”MitDanmark” skal jeg både kunne melde mig til knægtens forældremøde på skolen, tjekke min restskat, ændre tidsaftalen på supersygehuset og søge om tilskud til solenergianlægget.
Uden at logge af og på og uden at skulle klumre rundt i 117 forskellige systemlandskaber afhængig af om min forespørgsel falder ind under ministerområde A eller forvaltning B.
Den samfundsforandring, der følger med digitaliseringen, er netop ikke givet af teknologien.
Vi kan selv forme den, og derfor sidder Marie Bjerre – digitaliseringsministeren – på et af de allervigtigste og mest afgørende ressortområder i regeringen.
Hun burde have en plads i koordinationsudvalget, og hun burde udstyres med slagkraft.
Kunne man forestille sig, at toplederen i en stor koncern accepterede, at dataformater, funktioner, servere, software og alt muligt andet relateret til it-installationen var besluttet decentralt af 1.000 forskellige ledere?
I vores tidsalder ville det være det samme som at måtte opgive at forme fremtiden.
Derfor er svaret nej, og derfor må Marie have NDIST.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.