Det kom som en overraskelse for mange, da Silicon Valley-stjernen Bret Taylor for nylig meddelte, at han trak sig fra sin stilling som såkaldt co-ceo hos Salesforce
Men ifølge den amerikanske erhvervsavis Wall Street Journal er der forud for hans exit gået en kortere periode med tiltagende spændinger mellem ham og Salesforce-stifteren Marc Benioff.
Wall Street Journal beskriver i en artikel, at Marc Benioff i tiltagende grad har været frustreret over den måde, hvor på Bret Taylor har administreret sin tid.
Eksempelvis havde Bret Taylor indtil for nylig haft rollen som bestyrelsesformand for Twitter, og her har Marc Benioff været bekymret for om den rolle har lagt beslag for på en stor del af hans tid.
Derudover har Benioff også været bekymret for om Bret Taylor brugte for meget tid på hænge ud med andre topchefer og kunder i stedet for at fokusere på udviklingsarbejdet hos Salesforce.
Ramt af faldende vækst
Ifølge Wall Street Journal kommer sammenstødene mellem de to topchefer samtidig med, at Salesforce igennem en periode - til Marc Benioff store frustration - har kæmpet med faldende vækst.
Således voksede selskabets salg med 14 procent i det seneste kvartal, der blev afsluttet i oktober, med 14 procent, mens væksten i samme kvartal året før lød på 27 procent.
Før Bret Taylor blev forfremmet til co-ceo havde han siden 2017 været teknologidirektør i selskabet, hvor han blandt andet stod i spidsen for Salesforce opkøb af samarbejdsværktøjet Slack.
Imponerende cv
Bret Taylor har gennem årene oparbejdet et Silicon Valley-cv som få kan matche.
Før han kom til Salesforce har han været teknologidirektør Facebook, og derudover har han også en fortid hos Google, hvor han sammen med danske Lars Rasmussen spillede en central rolle i udviklingen af Google Maps.
Samtidig har han også en periode som iværksætter bag sig. Således har han både stiftet det sociale medie selskabet FriendFeed, der forsøgte at samle indhold fra forskellige sociale medier i en samlet app, og han er også medstifter af produktivitets-appen Quip, som i 2016 blev opkøbt af af netop Salesforce for mere end 5 milliarder danske kroner.