Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Philips 24B1U5301H, 27B1U5601H og 34B1U5600CH er designet til at lette enhver opgave og leverer lyse, levende billeder samt en billedkvalitet, der tilfredsstiller selv de mest krævende CAD-CAM-, 3D-grafikere eller fotografer. Alle tre modeller er udstyret med ekstra brede synsvinkler på 178/178°, enten takket være IPS-paneler (i 24” og 27” modellerne) eller VA-panel (34” modellen). 34B1U5600CH og 27B1U5601H byder desuden på CrystalClear Quad HD.
Tilslutninger og multitasking styres enten med et enkelt USB Type-C kabel eller den indbyggede MultiClient Integrated KVM switch. Takket være DisplayPort-out kan brugere udvide deres arbejdsstation, ligesom den tillader hurtig adgang til eksternt udstyr via USB 3.2 og minimerer kabelrod på skrivebordet.
Priser og tilgængelighed
Philips 34B1U5600CH vil kunne købes fra november til en vejledende pris på 5715 kroner, Philips 27B1U5601H vil kunne købes fra begyndelsen af 2023 til en vejledende pris på 4094 kroner, mens 24B1U5301H ikke vil være tilgængelig i Norden.
Du kan finde billeder, specifikationer og den fulde pressemeddelelse på engelsk her.
Nøglefunktioner
• 5 MP-webcam med støjreducerende mikrofon og to integrerede 5-watt højttalere
• USB 3.2-protokol til højhastighedsdataoverførsel
• DisplayPort-udgang til tilslutning af yderligere skærme
• Indbygget KVM-switch til nemt skift mellem kilder
• Modellerne på 27" og 34" tilbyder også USB-C dock med RJ45 og strømforsyning op til 100W
• PowerSensor-funktioner der sikrer op til 80 % reduktion af energiomkostning
• SmartErgoBase med ergonomiske justeringer der øger komforten
• 100% genanvendeligt emballagemateriale