Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Forsyningskæden knækker: Salget af bærbare computere styrtdykker

Salget af computere var i modvind i andet kvartal, viser ny opgørelse. Især gik det hårdt ud over bærbare computere, der styrdykkede med 26 procent i Vesteuropa. Årsagen er at finde ude i Kina.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Bunden gik fuldstændig ud af markedet for bærbare computere i andet kvartal. Ifølge en opgørelse fra analysevirksomheden Canalys faldt det vesteuropæiske salg med ikke mindre end 26 procent (til 9,5 millioner enheder) sammenlignet med samme periode året før.

Computerproducenterne holder dog skindet på næsen, for i samme periode steg salget af stationære computere med 22 procent (til 2,7 millioner enheder) takket være salg til virksomheder.

Canalys-grafik. Canalys viser den negative udvikling grafisk.

Men fordi der sælges langt flere notebooks end desktops måtte producenterne notere en samlet tilbagegang for computersalget på 18 procent.

Også det forbrugerorienterede tablet-marked var hårdt ramt. Her faldt styksalget med 24 procent (til 5,9 millioner enheder).

Corona stoppede kineserne

Betydelige forstyrrelser i forsyningskæderne var ifølge Canalys hovedårsagen til andet kvartals drastiske fald, da nøgleregioner og byer i Kina, som står bag hovedparten af verdens pc-produktion, var låst i store dele af kvartalet.

Nedlukningerne hæmmede fabrikker og havne langs Beijing-Shanghai-korridoren. Selvom produktionen begyndte at stige igen i slutningen af maj, var dette tilbageslag ikke nok til at kompensere for den dårlige start på kvartalet.

Mens alt dette skete, blev markedet ramt af en stigende makroøkonomisk modvind, da forbrugerne måtte til at holde på deres penge som følge af stigende inflation.

Lenovo topper

Lenovo fastholder førstepladsen på det samlede vesteuropæiske computermarked med en markedsandel på 30,9 procent trods et fald i salget på 8,2 procent.

HP og Dell har tabt 17,1 og 18,0 procent af salget i forhold til sidste år, men de fastholder anden- og tredjepladsen med henholdsvis 24,7 og 13,8 procent af markedet. Acer tager fjerdepladsen med 8,2 procents markedsandel fulgt af Apple med 6,4 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere