Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hybride arbejdspladser er populære og drives af mobile enheder

Arbejde hjemmefra bliver stadig mere populært, og mobiltelefonen bliver i høj grad omdrejningspunktet – ikke mindst af sikkerhedsmæssige årsager.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hybride arbejdspladser bliver stadig mere populære – både hos virksomhederne og deres medarbejdere. I starten var forventningerne ellers, at efterhånden ville tingene vende tilbage til den gamle normal, når corona-pandemien var overstået.

Men Claus Holm, landechef i Samsung Danmark, ser ikke, at det er tilfældet. Han oplever, at mange danske virksomheder har måttet revidere deres ”work from home”-politik i lyset af coronaen – og ikke mindst her i efterspillet.

”Det betyder at mange virksomheder, udover den ”normale” arbejdsplads på kontoret, nu også installerer skærm, keyboard og docking-station hjemme hos medarbejderne. Det giver en større frihed, men stiller også større krav til blandt andet sikkerhed hos virksomhederne og medarbejderne,” siger Claus Holm til AOD PRO.

Tænk over dette før du indretter

Men når hjemmearbejdspladser skal etableres, så mener Claus Holm, at der er nogle vigtige overvejelser virksomhederne skal gøre sig, inden – eller mens – man etablerer dem.

”Generelt er det vigtigt at gennemtænke hele set-up’et for den enkelte medarbejder. Virksomhederne skal afklare, hvad medarbejderne skal have adgang til og sørge for at opretholde samme sikkerhed på hjemmearbejdspladserne som på den ”normale” arbejdsplads på kontoret.

Herunder er de mobile enheder væsentlige at få med i installationen. Det kan ifølge Claus Holm give både bedre sikkerhed og større mobilitet.

”Vi ser en større og større interesse for, at kunderne overvejer en mere mobil tilgang til den enkelte bruger, som skal have adgang til alt på farten. Derfor ser vi mange overveje at gå hele vejen og bruge mobiltelefonen som omdrejningspunkt for den hybride arbejdsplads,” fortæller Claus Holm og tilføjer, at med Samsungs mobile enheder har medarbejderne mulighed for at forbinde telefonen i DeX Mode, som giver en desktop-lignende arbejdsmåde.

Høj sikkerhed i mobiltelefoner

”Virksomhederne skal sørge for at udstyre arbejdsstyrken med mobiler som har et højt sikkerhedsniveau samt opdatere software på mobilerne, så man lukker for eventuelle smuthuller for hackerne.”

Claus Holm ser samtidig, at smartphones som omdrejningspunkt sikrer, at medarbejderne bliver mere mobile, samtidig med at de har samme høje niveau af sikkerhed derhjemme, som de har på kontoret.

Netop sikkerheden er, i forbindelse med de hybride arbejdspladser, noget som virksomhederne ikke altid har styr på, men noget de bør have et knivskarpt fokus på.

”Sikkerhed er den vigtigste faktor, efterhånden som arbejdspladsen bliver mere hybrid, og virksomhederne opnår en højere andel af digitalisering. Det skal være nemt for den enkelte medarbejder og samtid sikkert for virksomheden,” påpeger Claus Holm og slutter:

”Derudover skal det være enkelt at lave fjernstyret fejlretning efter opdateringer, da medarbejderne ikke kommer til at have fremmøde på kontoret hver dag.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere