Af Natasja Broström, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
En ekstra pc-skærm kan være ganske rar at have, hvad enten du laver præsentationer ude hos kunder eller vil nyde underholdning, for eksempel en god sommerfilm, med familien. Med Philips nye, transportable 16B1P3302 får du mulighed for det meste.
Philips-skærmen er en kompakt hybrid med de funktioner, der gør det nemt at være produktiv på arbejdet, uanset om du søger en strømlinet visning til kontor-pc’en, en præsentation for flere deltagere, arbejder på distancen eller vil være mobil.
Bøjelige kabler til tasken
16B1P3302 har en LED-skærm af IPS-typen i foldbart design, og det vendbare USB-netkabel skulle være blødt og bøjeligt, så det passer i enhver taske. Takket være IPS-teknologien er der betragtningsvinkler på 178°/178°, så indhold kan ses fra næsten alle vinkler.
Du får full HD-opløsning (1920 x 1080 pixel) i 16:9-format, og skærmarealet kan udvides ved at koble endnu en transportabel skærm på med USB-A DisplayLink. Praktisk ved professionelle præsentationer.
Også film på teenageværelset
Ud over professionel anvendelse kan 16B1P3302 fornøje familien i stuen, sommerhuset eller på teenageværelset. Skærmen har SmartImage-teknologi og skulle give levende farver, skarpe detaljer og rig kontrast.
Type C- og Type A-stik gør det muligt at hive video i høj opløsning over fra brugernes smartphone og bærbare computer.
Philips 16B1P3302 er på markedet nu til en pris på 1779 kroner.