Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Vi har tidligere givet LG C1-tv’et en flot test. Her er efterfølgeren LG C2. Er der sket noget godt med OLED-tv’et siden sidst? Ja, bestemt, viser vores test af 65”-modellen.
Lysstyrken er forbedret i modellerne fra 55” og opefter takket være en Brigthness Booster-teknologi og LG’s stærkeste processor hidtil, Alpha 9 Gen 5. Det har du især glæde af i lyse lokaler, men det tilfører generelt livlighed og engagement til billedet.
Fremragende billede
Processorens AI-objektforbedring adskiller forgrunden fra baggrunden, så du får mere visuel dybde. Og den kan analyse billedet i realtid og finde de steder, hvor det er lysest eller mørkest - de lyse områder kan så få et ekstra spark. Processoren Opskalering fungerer også endnu bedre. Selv SD-signaler kan man holde ud at se på.
I det hele taget er 4K-billedet raffineret og jævnt med flot dynamik, simpelt hen fremragende. 42”- og 48”-modellerne har dog ikke alle de teknologiske landvindinger, så uden at have testet dem, formoder vi, at de er mere på niveau med C1’s i øvrigt fine panelkvaliteter.
LG C2 er forbavsende tyndt og let med en stregtynd ramme. Det er kompatibelt med Google Assistant og Amazon Alexa og har fire HDMI 2.1-porte, så du mangler ikke tilslutninger, hvis du for eksempel også vil kunne tilslutte en spillekonsol.
Ydelsen er til seks skinnende stjerner, men den høje pris for 65”-modellen, 19.990 kroner, trækker karakteren en enkelt stjerne ned. Højttalerlyden er som forventeligt med så flad en skærm på det jævne.
For: Billedprocessering, lysstyrke.
Imod: Lyd, pris.
Samlet vurdering: 5/6 stjerner