Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nyt sommerhit afslører om du har dårlig hørelse - lyt her ...

Et nyt sommerhit skal få de unge til at blive opmærksomme på, at det er vigtigt at passe på deres hørelse. Sangen indeholder frekvenser og elementer, som kun nogle kan høre og skal medvirke til, at flere unge danskere bliver bevidste omkring høretab.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Samsung Nordic sætter fokus på hørelsen med en ny sang. Sangen hedder Heartbeat og den er lavet sammen med den svenske singer-songwriter Nea og de norske musikproducere Skinny Days. Den er speciel, da den indeholder frekvenser, der er sværere at skelne afhængigt af lytterens høreniveau. Sangen indeholder også ord, der er skjult blandt andre lyde. Kan du høre dem? På den måde skaber den opmærksomhed om, at det er vigtigt at passe på sin hørelse, hvilket der i høj grad er brug for, påpeger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup:

”Musik direkte i ørerne og høj lyd fra spil skal tages alvorligt. Flere og flere børn og unge får tinnitus og de risikerer at udvikle et høretab tidligere i livet, for de har en risikoadfærd med høj musik eller lyd fra spil direkte i ørerne. Derfor er det vigtigt, at danske børn og unge bliver mere bevidste om at passe på deres hørelse.”

Sæt fokus på unges hørelse nu

800.000 danskere har ifølge Høreforeningen en grad af høretab, bevidst eller uvidende og Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at 1,1 mia. yngre mennesker er i farezonen for at få nedsat hørelse på grund af nye måder at omgås musik på.

”Vi har brug for at sætte fokus på unges hørelse. Det er nu vi skal sætte ind, for et stigende antal danske børn og unge rammes rent faktisk lige nu af tinnitus og høreskader. På bare 4 år er antallet af unge kvinder, der rammes af tinnitus, steget med hele 82 %. Alligevel bliver der gjort alt for lidt for at forebygge tinnitus og høretab”, siger Høreforeningens landsformand, der selv står i spidsen for et helt nyt forebyggelsesprojekt, der skal udvikle undervisningsmaterialer til skolerne og kampagner målrettet de unge.

Behøver ikke gå ud over musikoplevelsen

Festivalsommeren går os i møde, og her bliver flere udsat for høj musik. Men det er også i vores hverdag, at vi skal passe på.

”Et af de steder, hvor de unge kan gøre noget i dagligdagen, er at holde lyttepauser og ikke at høre for høj musik i for lang tid. Vi skal oplyse unge mennesker om, at de skal passe på deres hørelse. Og her kan de store elektronikvirksomheder hjælpe med at udbrede kendskabet”, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Det er muligt at indstille sine høretelefoner, så man får besked, hvis man spiller for højt uden, at det skader musikoplevelsen.

”I flere af de nye høretelefoner kan man få notifikationer, hvis man hører for høj volumen. Derudover kan noise cancellation være godt, da det giver mulighed for at justere og tilpasse lyden, så man kan høre musikken på lavere decibel uden, at det går ud over lydoplevelsen. Så undgår man at skulle skrue højt op for lyden, når der er støj fra omgivelserne”, siger Claus Holm, landechef i Samsung Danmark.

Sangen Heartbeat af Skinny Days and Nea udkommer på alle streamingplatforme den 3. juni 2022.

Hør sangen og tjek din hørelse her: 

https://www.youtube.com/watch?v=l5_Q0cRV_RI




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere