Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Adesk Business+: Når du ikke kan få kræfter nok

Den ankommer med de nyeste komponenter og leverer kræfter af en kaliber, vi sjældent har set mage til.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Helt er tale om en klassisk stationær i strømlinet sort tower-design. Den er skabt til at stå under skrivebordet. Derfor havde det været rart, hvis nogle af de mest brugte porte, som USB og lyd-stik, var placeret i toppen, men det er en mindre detalje.

Vigtigere er, at det er nemt at skille maskinen ad, når man vil opgradere.

Nådeløs datakværn

Opgradering bliver dog ikke nødvendigt lige med det første, da denne maskine er forsynet med markedets nyeste komponenter.

Den ankommer med en Core i5 indbygget. Cpu'en er stærk som ingen andre i testen. Dertil kommer et RTX 3060-grafikkort, der leverer en ydelse, vi ikke har set mage til i andre maskiner.

At bundkortet byder på PCIe 4.0 har Adesk udnyttet til fulde ved at installere en 512 GB Samsung 980 Pro-ssd, som banker læsehastigheden op til næsten 6000 MB/s og skrivehastigheden til knap 5000 MB/s. 32 GB 3200 MHz ram sikrer desuden hurtig arbejdshukommelse, og der er endda to ledige slots, så du uden videre kan udvide. Der er mulighed for at op til 128 GB ram.

En effektiv arbejdsdag

Det er en maskine, der kan kværne enhver type opgave, inklusive videoredigering af den tungeste slags samt krævende 3D-rendering og lignende. Det betyder dog ikke, at det vil være den rette løsning for alle pc-brugere.

For den, der primært arbejder i Office-programmer, vil pc'en være for meget af det gode. Her giver en kompakt og strømsvag maskine mere mening.

Udvalget af tilslutninger er udmærket, men vi havde nu gerne set et par USB 4 eller Thunderbolt 4, når nu vi ellers på stort set alle andre fronter får det nyeste og stærkeste i denne maskine.

Wi-Fi var der heller ikke i vores testmaskine. Det skal man lige huske at bestille, når man konfigurerer den, hvis man ønsker mulighed for at gå trådløst på nettet.

Ikke desto mindre er dette en maskine, der er i stand til at lette arbejdsprocessen betydeligt i de mest krævende opgaver - især den grafiske slags - så man får en mere effektiv arbejdsdag.