Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

CES: LG lancerer rekordstort OLED-tv på 97 tommer

I forbindelse med CES-messen har LG meldt sig klar med nye OLED-tv'er der byder på stærkere processorer og flere størrelser, herunder verdens første på 97".

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

LG deltagelse ved årets CES-messe skete stort set udelukkende virtuelt, men det betød ikke, at der ikke blev lanceret et væld af nye produkter. Først og fremmest nye tv'er.

Udover forbedringerne som relaterer sig til billedkvaliteten indeholder G-serien i 2022 også flere størrelser på LG’s TV. Et 83-tommer og verdens første OLED-TV på hele 97 tommer. Disse modeller komplementerer de eksisterende størrelser på 55, 65 og 77 tommer, og G2-serien tilbyder ligesom tidligere muligheden for at vægmontere modellerne helt fladt.

Søskendeserien C2 tilbyder endnu flere størrelser i 2022-modellerne, da verdens første OLED-TV på 42 tommer er seriens store nyhed. Med den nye størrelse er sigtet indstillet til gaming på PC og konsoller. Øvrige nyheder i C2-serien inkluderer et mere snævert design med endnu tyndere rammer end tidligere. De øvrige størrelser i C2-serien er 48, 55, 65, 77 og 83 tommer.

De nye topmodeller blandt OLED-tv'erne får gavn af en α 9 Gen 5-processor. Ved hjælp af maskinlæring forbedres skaleringen og billeddybden, samtidig med at lydbearbejdningen også forbedres. Det gør den med funktionen LG AI Sound Pro, som tillader TV’ets indbyggede højtalere at producere et virtuelt 7.1.2-surroundsound.

Bedre betjening

LG’s Smart TV-platform bygger videre på webOS 22, som gennem funktioner som personlige profiler gør det enkelt at bruge TV’et, når man skal følge sit favorithold, tilpasse sine streamingtjenester og få skæddersyede anbefalinger baseret på historik. Skiftet mellem forskellige profiler sker simpelt i TV’ets menuer eller på en smartphone med NFC Magic Tap.

NFC Magic Tap kan også anvendes til at spejle billedet på mobile enheder. Spejlingen kan også ske mellem flere TV i hjemmet gennem Room to Room Share, hvor to LG-TV direkte kommunikerer med hinanden over det samme trådløse netværk. En anden nyhed er Always Ready, som forvandler TV’et til en mediecentral, når det ikke bruges. Den nye indstilling inkluderer muligheder for visning af digital kunst, klokkeslæt og afspilning af musik.

Også ThinQ AI er forbedret i 2022-modellerne. Udover stemmestyring og fuld kompatibilitet med andre ThinQ-enheder støtter ThinQ AI nu også Matter – en ny industristandard for sikker og sømløs kommunikation for smarte hjem. Den nye støtte betyder, at brugere af Matter kan styre sine hjem med LG’s nye TV-modeller.

Sundere for øjnene

Billedkvalitet har altid været en paradedisciplin for LG OLED TV, og det gælder stadig for 2022-modellernes skærmpaneler. På årets nye modeller er der 100% color fidelity og color volume, som fastsættes og certificeres i uafhængige tests hos certificeringsorganet Intertek.

De nye tv'er er også flimmerfrie (flicker-free) og både TÜV Rheinland og Underwriters Laboratories har bedømt, at alle de nye modeller er refleksfrie. Også panelernes evne til at filtrere blåt lys er blevet godkendt af TÜV Rheinlands low blue light-certificering.

Gaming i højt tempo

LG OLED har i flere år haft fremgang hvad angår gaming, og modellerne for 2022 er ingen undtagelse. Med en responstid på 1 millisekund, minimal input-lag og op til fire HDMI-porte, med støtte fra et flertal af HDMI 2.1-funktioner, er forudsætningerne bedre end nogensinde. Indbygget støtte til streamingtjenester for spil ligesom NVIDIA GeForce NOW og Google Stadia indebærer, at det eneste som behøves, er en kompatibel fjernbetjening.

Det nye i 2022 er også spilspecifikke profiler i TV-modellernes Game Optimizer-menu. Her tilbydes hurtig adgang til den nye Dark Room-tilstand, som tilpasser lysstyrken i mørke rum. Indstillinger for G-SYNC Compatible, FreeSync Premium samt variabel opdateringsfrekvens (VRR) kan hurtigt findes i samme menu. Også en Sports-tilstand med optimering for førstepersonsspil i højt tempo, RPG og RTS er blevet udviklet og inkluderet.

Med på Mini-LED-bølgen

LG fortsætter med at udvikle TV bygget på LCD-paneler, hvor QNED-serien udvides for 2022. Med LG’s proprietærer Quantum Dot NanoCell-teknik leveres farvegengivelsen med 100% farvevolumen. Foruden korrekte farver i både de mørkeste og lyseste scener tilbyder LG QNED Mini LED TV en høj kontrast med hjælp fra Precision Dimming Technology. QNED90-serien og opad er certificerede til 100% konsekvent farve-gengivning, hvilket giver samme resultat ved hver afspilning – selv fra forskellige vinkler.

Nye interaktive oplevelser

2022-modellerne kommer med nye tjenester.

LIVENow – Appen LIVENow tilbyder adgang til livekoncerter, forestillinger, sport og andre former for liveunderholdning, hvor seerne aktivt kan deltage i nye virtuelle oplevelser.

1M HomeDance lader dig danse som K-pop-stjerner. Med koreografi fra 1MILLION Dance Studio, et af de mest populære koreografstudier for K-Pop, kan brugeren lære at danse som de koreanske stjerner – skridt for skridt. Den mindre talentfulde danser har også mulighed for at danse og lære til sine favoritklip.

LG’s første trænings-app, LG Fitness, hjælper brugerne til at finde træningsinspiration og træningsplaner - eller skabe sine egne ved at vælge mellem en lang række af aktiviteter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere