Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsungs kommende topmobil kan have en stor game changer i ærmet

Samsungs næste topmobil lander ifølge rygterne lige efter nytår, og især én feature kan vise sig til at få stor betydning.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Samsungs topmobiler lander normalt i starten af året, men hårdnakkede rygter fortæller, at 2021-modellerne kan komme allerede i januar. Det er Android Authority, der har haft følehornene ude, og snuset sg frem til oplysningerne. De mener også at serien vil komme til at hedde Galaxy S21, og ikke Galaxy S30, som ville ligge i tråd med linjen fra de seneste års lanceringer.

Tre modeller

Men hvad kan vi så forvente? Det er der selvfølgelig også interessante bud på. Nogle mere kvalificerede end andre. De fleste rygtesmede er dog enige om at vi, ligesom sidste år, får tre modeller. Galaxy S21, Galaxy S21 Plus og Galaxy S21 Ultra. Det vil først og fremmest være på skærmstørrelse, kamerafeatures og pris, at de tre mobiler vil være forskellige.

Flagskibet Galaxy S21 Ultra vil, ifølge Android Authority, være en stor krabat med 6,9" WQHD+-skærm, mens Galaxy S21 Plus vil få 6.7" FHD+-skærm og Galaxy S21 en 6.2-inch FHD+-skærm. Alle tre med 120 Hz opdateringsfrekvens.

Lækkede billeder af de nye Galaxy S21-modeller. Lækkede billeder af de nye Galaxy S21-modeller.

Bedre zoom

Ultra'en vil sandsynligvis have fire kameraer på bagsiden. Ligesom sidste års model et hovedkamera 108 MP, suppleret af ultravidvinkel på 12 samt ikke mindre end to zoom-kamera, det ene med 3 x optisk, det andet med 10x optisk. Begge på 10 MP. Det tyder på, at der er forbedret betydeligt på dette punkt, som var en af de store nyheder i sidste års Ultra-mobil.

De to andre modeller er mere moderate i deres kameraspecs. Her får man hovedkamera på 12 MP,  12 MP ultravidvinkel og 12 MP telefoto.

Ny processor

I vores del af verden skal vi, baseret på tidligere lanceringer, forvente Samsungs egen processor som motor i mobilerne. Det bliver med al sandsynlighed den nye Exynos 2100, som er baseret på 5 nm teknologi og kan levere hastigheder op til 2,9 GHz. I andre dele af verden leveres mobilerne sandsynligvis med den nye Snapdragon 888.

Batterikapaciteten ser ud til at blive 5.000 mAh i Galaxy S21 Ultra, 4.800 mAh i Galaxy S21 Plus og 4.000 mAh i Galaxy S21.

Understøtter pen

Alle dette går under hvad man kan betegne som forventede opgraderinger. De nye mobiler ser dog ud til at få én feature, som S-serien tidligere har været udelukket fra. Det er understøttelse af S-Pen. Den feature har udelukkende været forbeholdt Galaxy Note-mobiler, og været det i særlig grad adskilte dem fra andre Samsung-mobiler. I S-modellerne vil pennen dog ikke komme med i pakken, men vil kunne købes som tilbehør.

Denne feature har fået eksperter til at spekulere i, om Samsung er på vej til at pensionere Galaxy Note-serien. At Samsungs anden store serie af mobiler kan gøre brug af S-Pennen kan gøre Note-mobilerne mindre attraktive, mindre Samsung vælger at gå en ny vej med disse, og det er der faktisk en del, der tyder på, at de gør.

Mindre tilbehør

En anden "nyhed" i S21-serien ser ud til at være manglen på en medfølgende oplader i æsken. Der vil muligvis heller ikke følge høretelefoner med. Argumentet vil formentlig være miljøet, og den køber vi gerne, så længe Samsung sørger for at lade mobilerne understøtte hurtig opladning. Gerne hurtigere end de 25W, som de fleste af årets topmobiler har haft som maks.

En officiel lanceringsdato er ikke meldt ud, men Android Authority mener at den vil være 14. januar, med salgsstart d. 22. januar. Prisen kendes heller ikke, men noget tyder at den billigste model, Galaxy S21, vil starte billigere end sidste års basis model, Galaxy S20.

Alt dette er stadig kun kvalificerede gætterier. Vi må vente på Samsungs officielle lancering, før vi ved med sikkerhed, hvordan de nye Galaxy S-mobiler bliver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere