Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er de værste passwords fra 2020. Er dit på listen?

Listen over de mest anvendte passwords viser igen, at mange af os ikke er særlig opfindsomme, når vi skal vælge passwords. Det kan være risikabelt at vælge et password, som er for nemt at gætte.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

NordPass har lavet en liste over de mest anvendte passwords fra 2020. Den er lavet på baggrund af stjålne passwords, som hackere har lagt på nettet.

Det er hovedsagligt gengangere, der topper listen over de mest brugte passwords. ”123456”, ”123456789” og ”password” er fortsat blandt de mest anvendte, og det er højst sandsynligt fordi, de er nemme at huske. Mange skænker ikke en tanke, hvor nemt det er at knække et password, der er så simpelt. Det tager hackerne mindre end et sekund at hacke passwords som ”123456” eller ”iloveyou”.

Siden 2019 er der kommet nye passwords til, 5 nye i top 20: "picture1”, ”senha”, ”Million2”, ”aaron431” og ”qqww1122”. Det tager hackerne mellem 10 sekunder og 3 timer at knække disse passwords.

Det må ikke være for nemt

”Det ærgrer mig, at så mange internetbrugere ikke tænker over vigtigheden af at beskytte sine personlige data. Der skal så lidt til at skabe et stærkt password og dermed gøre det vanskeligt for hackerne at finde frem til følsomme oplysninger”, siger IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra IT-virksomheden AnyTech365.

De mest brugte passwords er bl.a. inden for kategorierne navne, numre, sport, underholdning, bandeord og mad.

”Det værste du kan gøre er at bruge din kærestes eller kæledyrs navn, når du laver et password. Det er for nemt at hacke og det kan få store konsekvenser, hvis du bruger det til flere forskellige tjenester, inklusiv din netbank og andre sider, der gemmer på følsomme data”, siger IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen.

AnyTech365 kommer her med en række råd til, hvordan man skaber stærke passwords, der er svære for hackere at knække:

• Brug altid flere forskellige passwords. Hav gerne en 5-6 forskellige, som du kan veksle imellem.
• Sørg for at skifte password jævnligt, gerne hver 3. eller 4. måned.
• Brug både store og små bogstaver kombineret med tal og specialtegn.
• Undgå at lav passwords med personlige numre som dit telefonnummer, cpr-nummer eller din fødselsdagsdato. Hvis hackeren finder frem til dit password, kan det få yderligere konsekvenser, måske endda økonomiske.
• Brug heller ikke navnet på dit kæledyr eller din kæreste, da det er nemt at gætte sig frem til.
• Lav en sætning, som kun du kan huske. Fx ”Huset_brændte_i_1990” eller ”Hundenfødte5Hvalpe”.
• Sammensæt en tekst som kun giver mening for dig. Fx ”Farfar byggede det røde sommerhus i Skagen i 1992”. Tag derefter det første eller de to første bogstaver fra hvert ord og lav et password ud af det, så det bliver ”FabyderøsoiSki19”.

Her er listen over de 20 mest anvendte passwords i 2020:

1. 123456
2. 123456789
3. picture1
4. password
5. 12345678
6. 111111
7. 123123
8. 12345
9. 1234567890
10. senha
11. 1234567
12. qwerty
13. abc123
14. Million2
15. 000000
16. 1234
17. Iloveyou
18. aaron431
19. password1
20. qqww1122




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere