Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

For svært selv at udvikle apps

Mange virksomheder mener, at det er tæt på umuligt at udvikle apps selv. Det er for kompliceret, for ressourcetungt og for dyrt.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Medarbejderne bliver stedse mere mobile, og derfor kigger virksomheder i stadig højere grad efter apps, der kan understøtte deres virksomhed, og deres medarbejderes daglige gøremål.

Mange virksomheder står dog over for den udfordring, at der ikke findes apps, som dækker deres behov, og derfor ser de sig nødsaget til at få udviklet apps, der understøtter deres digitale mobile strategi.

Ifølge en rapport fra WorkMobile, så mener mange virksomheder dog ikke, at de kan udvikle disse apps selv. Faktisk så er det hele 85 procent, som oplyser, at det er tæt på umuligt at udvikle disse nødvendige apps selv.

Dyrt at gøre det selv

De udfordringer som virksomhederne står overfor, er blandt andet at de ikke har den nødvendige tekniske ekspertise, at projektet hurtigt bliver alt for dyrt, og at de ikke kan overskue konsekvenserne af de valg, der skal tages under sådan et udviklingsprojekt.

Selv om virksomhederne skulle ønske at ansætte folk med de nødvendige kompetencer, så viser rapporten fra WorkMobile, at det ikke sker. Årsagen er, at folk med de nødvendige kompetencer ofte er meget svære at finde, dyre eller ikke ønsker fastansættelse.

De udfordringer har, ifølge WorkMobile, fået mange virksomheder til at opgive deres udviklingsprojekter, hvilket har betydet et alvorligt tilbageslag i deres digitale mobile strategi.

Nye værktøjer som genvej

Meget tyder dog på, at der er hjælp at hente for virksomhederne. Værktøjer, der kan udvikle apps, helt uden at man skal have kendskab til kode, dukker lige så langsomt op, og disse platforme er ifølge WorkMobile et rigtig godt alternativ til at udvikle apps helt fra bunden af selv.

Alligevel er der en række forhold, man skal være opmærksom på, før man som virksomhed kaster sig ud i selv at udvikle apps til mobile enheder. ClearBridge, der lever af at udvikle apps, giver en række råd om, hvilke basale ting man skal være opmærksom på.

• Sikkerhed: Det er nødvendigt at overveje sikkerheden i en ny app, så der ikke pludselig åbnes op for cyberkriminelle ad den vej.
• API-strategi: Hvordan skal apps snakke sammen med resten af husets it-infrastruktur. For at sikre stabiliteten skal dette overvejes.
• Platforme: Hvilke(n) platform(e) skal appen køre på. Jo flere platforme, desto mere vedligeholdelse.
• Start i det små: Lad være med at slå for stort brød op. Start småt – senere version kan vokse.

Her kan du lave apps uden kode

Der findes allerede i dag en række værktøjer der kan bruges til at udvikle apps i, helt uden kendskab til kode.

Disse værktøjer omtales ofte som ”low-code”-platforme eller -udvikling og fungerer i høj grad på samme måde som ”drag-and-drop”-funktionen, der kendes fra mange andre it-værktøjer.

Her er det ofte sådan, at funktionerne trækkes på plads som Lego-klodser i et virtuelt programmeringsmiljø, og platformen skaber derefter selv den underliggende kode.

Nogle af disse værktøjer er:
• Zoho Creator: Drag & drop system med over 50 skabeloner.
• Xojo: Cross-platform app med drag & drop.
• Io: Cloud-baseret low-code app udviklingsplatform.
• AppMakr: Kodeløs udviklingsplatform til apps til iPhone, Android og mobile HTML5-websteder.
• iBuild App: Drag & drop-, kodeløst system med over 1000 skabeloner.
• OutSystems: Low-code-platform til større virksomhedsløsninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere