Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan musiksystemet også spille farver

Philips er klar med trådløse højtalere, der via indbyggede LED'er kan lyse synkront med Philips’ velkendte Ambilight-belysning.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Er du vild med Ambilight, så vil de nye Philips-højttalere være sagen. De udvider den velkendte bagbelysning på Philips tv'er, så lyset spredes ud i rummet.

Der er indbyggede LED-lys i højttalerne, og når de forbindes til et Philips TV med Ambilight sender de samme farver ud i rummet, som TV’et sender op på bagvæggen.

Helt nyt multirumssystem

Philips TV & Sound Wireless Home System betjenes via den nye Philips Sound app med DTS Play-Fi – specielt designet til at få Philips’ TV & audio-produkter til nemt at fungere sammen.

Anlægget er baseret på teknologien fra DTS Play-Fi; en unik platform, som gør det muligt at streame high-quality audio fra TV og mobile enheder til højtalere rundt om i hjemmet.

TP Vision lagde tidligere i år ud med at lancere DTS Play-Fi i Android TV og i flere soundbarer og nu udvides så med dette trådløse musiksystem. Det er desuden muligt at opdatere Philips Android TV fra 2019 med DTS Play-Fi.

Trådløs lyd til det smarte hjem

Philips TV & Sound Wireless Home System har to højttalere: den lodrette W6205 og den større og vandrette W6505.

Begge højtalere har stilrent mørkegråt design, med akustisk transparent stof om højtaleren og en ultratynd, minimalistisk metaltop, hvor betjeningsknapperne sidder.

W6205 har en kuppelformet diskanthøjtaler og en 3.5” bashøjtaler suppleret med to passive basenheder som udnytter Philips’ unikke, patenterede wOOx-ophæng, som giver den maksimale basoplevelse – og lyden leveres med 40 watt. Alt i alt en imponerende lydoplevelse!

Ifølge Philips præsenteres musikken med en klar, detaljerig diskant og en præcis bas. Audiooplevelsen kan endda løftes yderligere ved at tilføje en ekstra W6205-højtaler, så de sammen leverer stereolyd.

Den store højtaler, W6505, fylder rummet ud takket være de to kuppelformede diskanthøjtalere plus de to 3.5” bashøjtalere og de to wOOx passive basenheder– alt sammen styret af en 80 watt forstærker.

Streaming og stemmestyring

Udover at fungere med DTS Play-Fi, så kan W6205 og W6505 også bruges trådløs via Bluetooth, Google Chromecast og Apple Airplay 2. Begge højtalere har også Spotify Connect samt adgang til alle førende streamingtjenester via Philips Sound app med DTS Play-Fi.

Håndfri betjening er der også til begge højtalere, som arbejder med Amazon Alexa og Google Assistant og med talestyring via Siri når det handler om iOS-enheder.

Den vejledende pris på Philips W6205 er 1.999 kroner, mens Philips W6505 koster 2.499 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere