Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

En ny tid efter corona: Her er din digitale fremtid

Hybride arbejdsformer, virtuelle sundhedsvæsener og nye samarbejdsværktøjer. Det var tre af hovedemnerne på den netop overståede konference Tech World 2020, hvor Lenovo hvert år afslører deres visioner for fremtidens teknologi.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Verden har forandret sig radikalt i løbet af 2020. Den globale pandemi har ændret grundvilkårene i alle brancher, og den teknologiske udvikling er blevet accelereret markant for at understøtte virksomheder, samfund og sundhedsvæsener. Den udvikling har også påvirket Lenovos visioner for fremtidens teknologi, som blev afsløret på den netop overståede konference Tech World 2020, som Lenovo afholdte for femte gang.

Eventen i år blev for første gang afholdt virtuelt, og her har de tusindvis af deltagere kunnet høre om følgende visioner:

Fremtidens arbejde er en hybrid

Mange medarbejdere på tværs af industrier har i de forgangne måneder arbejdet hjemmefra, og dette er blot begyndelsen til et opbrud på arbejdsmarkedet, hvor vi i højere grad bruger hybride arbejdsformer. Mange har nemlig opdaget fordelene ved at arbejde hjemmefra. Men det stiller særlige krav til de teknologier, vi har adgang til fra hjemmet.

“Med den rette teknologi kan medarbejdere bedre multitaske og høste fordele som øget fokus og effektivitet, hvilket kan føre til en bedre work-life balance,” siger Eric Yu, Senior Vice President og General Manager for Lenovos Intelligent Devices Groups Small and Medium Business (SMB) Segment.

I de nuværende arbejdsmiljøer er medarbejderoplevelser vigtigere end nogensinde. Og en undersøgelse fra Lenovo viser da også, at it-ledere over de næste to år forventer at hæve investeringer i medarbejderoplevelser til næsten det dobbelte niveau sammenlignet med i dag.

ThinkSmart Hub er blandt de nye produkter fra Lenovo, som er skabt til fremtidens hybridarbejde. ThinkSmart Hub er blandt de nye produkter fra Lenovo, som er skabt til fremtidens hybridarbejde.

Nye butiksoplevelser

Virtuelt arbejde er ikke en mulighed for alle brancher. Og nogle foretrækker det ganske enkelt ikke. Fysiske butikker får igen behov for at tiltrække kunder. Mange har løst problemet ved at bevæge sig fra kun at have direkte salg i butikken til en omni-channel-model, hvor salg foregår på nettet, men afhentning foregår i butikken. På den måde kan detailbutikker udnytte deres lager, fastholde lokale kunder og samtidigt reducere omkostninger.

“Fysiske butikker tilbyder unikke oplevelser for kunderne, og den kan ikke genskabes til fulde på nettet. Med vores ThinkIoT Smarter Store Solutions kan vi hjælpe detailhandlen med at skabe kundeoplevelser, som adskiller sig fra mængden og samtidigt forbedrer bundlinjen, så de kan opnå vækst selv i udfordrende økonomiske tider,” siger John Gordon, President for CIoT Business Group hos Lenovo.

Et virtuelt sundhedsvæsen

Digitale konsultationer gik fra at være bekvemt til at være en nødvendighed i starten af marts. Udviklingen er gået stærkt, og med udbredelsen af videomødeværktøjer som fx Lenovo Virtual Rounding er det svært at forestille sig, at digital kommunikation med læger og sundhedspersonale ikke bliver en fasttømret del af sundhedsvæsener over hele verden fremover.

”Lenovo Virtual Rounding blev hurtigt udviklet og sendt på markedet som modsvar til det akutte behov i sundhedsvæsener verden over. Lægekonsultationer er fundamentale for god sundhedspleje, og denne løsning sikrer værdifuld ansigt-til-ansigt kommunikation og gør samtidigt patientbesøg effektive, bekvemmelige og sikre,” siger Dr. Bob Monteverdi, Lenovos direktør for Global Healthcare Solutions, Intelligent Devices Group.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere