Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsung har skabt "verdens mest uhyggelige film" - se den her ...

På baggrund af videnskabelige studier og med hjælp fra de fremmeste skrækeksperter, har Samsung produceret "verdens mest uhyggelige kortfilm". Tør du se den?.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke filmproduktion man almindeligvis forbinder Samsung med. Producenten har imidlertid set en udfordring i at udnytte sin omfattende ekspertise i billed- og lydtekologi til at skabe uhygge med maksimal effekt.

Videnskabelige studier danner basis for hvad Samsung selv kalder "verdens mest uhyggeligste gyserfilm".

Samsung har rakt ud til professor Lauri Nummenmaa – en fremtrædende forsker inden for psykologi, neurovidenskab og gys – for at få ham til at skrive et videnskabeligt studie om neurobiologi og psykologi i gyserfilm.

Studiet adresserer basale neurobiologiske og psykologiske aspekter af frygt og angst. Professor Nummenmaa undersøger, hvordan den menneskelige psyke påvirkes og diskuterer, hvordan specifikke mekanismer og strategier, såsom teknologi, kan bruges til at skabe og forstærke kraftige, simulerede oplevelser af frygt hos publikum.

- Mange faktorer bidrager til det, vi opfatter som skræmmende i gyserfilm. Ved at kombinere forskning i grundlæggende sensoriske processer, følelsesmæssig bearbejdning og menneskelig socialitet med lyd- og billeddesign kan vi skræddersy en utrolig stærk filmoplevelse. At skabe en god gyserfilm handler ikke kun om kunst, men også i vid udstrækning om videnskab, siger professor i molekylær neurovidenskab Lauri Nummenmaa.

Sætter videnskabens resultater på prøve

For at undersøge, hvordan professor Numenmaas forskning netop kunne komme til udtryk, fik Samsung den prisbelønnede instruktør og gyserfilmentusiast Gustav Egerstedt til at lave en kortfilm baseret på konklusionerne fra studiet. Resultatet beskrives som "et feberagtigt mareridt, der maksimerer frygt baseret på moderne videnskabelig forskning snarere end en klassisk fortælling".

For at få den ultimative gyser-oplevelse anbefales det at se filmen på et TV med høj opløsning og stor skærm. Filmen skal helt ses med høj lydstyrke, på et lydsystem med mulighed for et tredimensionelt lydbillede, som også kan genskabe lavfrekvente lyde, da de er med til at udløse ubehagelige følelser, kvalme og angst.

Samsung forspilder selvfølgelig ikke chancen for at fremhæve deres egne produkters fortræffeligheder på disse punkter:

- Der er umiddelbart ingen genre, hvor lyd- og TV-teknologi af høj kvalitet er lige så afgørende som, når det kommer til gyserfilm. Samsungs QLED-TV med 8K giver brugerne en dybere fornemmelse af virkeligheden, hvor vores soundbars med et tredimensionelt lydbillede får lyde og effekter til at placere sig helt rigtigt i rummet, så du får en mere intens gyserfilmoplevelse, siger Magnus Nilsson, Nordic Product Manager TV.

Se filmen her:

https://www.youtube.com/watch?v=n0Rof_CpV9M&feature=emb_logo

Uddrag fra studiet:

• Jo mere realistiske filmbegivenhederne er, jo stærkere reagerer vores hjerne på dem. Film kan gå ud over, hvad der er muligt i den virkelige verden, men ikke for meget. Gode gyserfilm engagerer hjernens frygt og angstkredsløb på samme måde som reelle farer.

• Filmhændelser skal igennem hjernens "reality check" -system før vi anser dem som værende ægte.

• Frygt for det ukendte er den mest magtfulde frygt for alle, så uforudsigelighed og chok er en iboende del af skrækbiografen.

• Truende usikkerhed og spænding øger seernes tro på det overnaturlige.

• Seere føler med filmkarakterernes følelser. Sårbare karakterer gør dermed publikums frygt mere intens. For eksempel opfattes børn eller uerfarne personer som forsvarsløse mod trusler.

• Når det kommer til frygt, er timing altafgørende. Når filmens tone nogle gange skifter til neutral eller endda positiv, kan publikum blive chokeret med en pludselig frygt.

• Menneskelige karakterer falder i den såkaldte ”uncanny valley”: når noget er meget tæt på mennesket, men hjernen ikke rigtig synes, det er sandt. Zombier, spøgelser og aliens udløser således ubevidst uhyggelige følelser af uro og frygt hos os fordi vores hjerner bliver forvirrede, uanset om de virkelig er mennesker eller ej.

• Lyddesign muliggør indirekte manipulation af spændinger og angst. Akustisk information behandles konstant af seeren og kan bruges til at kontrollere opmærksomhed og følelser. Syntetiske lyde kan ikke identificeres, og lavfrekvente lyde øger ubehaget yderligere.

• Når vi bliver bange, fokuserer vores hjerne på det, vi ser, og de følelser, det skaber, hvilket betyder, at hjerneaktiviteten hos mennesker, der ser film på samme tid, bliver synkroniseret. Dette betyder, at vi midlertidigt bliver mere ens, når vi ser gyserfilm sammen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere