Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

James Bond-mobilen er endelig ude i Danmark - her er Nokia 8.3

Hvis Nokia 8.3 5G er god nok til en hemmelig agent er den god nok til dig ... eller? Mobilen er i hvert fald ude nu og byder på 5G, PureView Quad-kamerasystem og godt med processorkraft.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det hlet store marketing-brag for mobilen er desværre gået lidt af fløjten, da mobilen skulle lanceres samtidig med den nye James Bond film, No Time to Die, hvor den spiller en vis rolle. Men premieren på filmen er desværre blevet skubbet (for anden gang) et halvt år, og det kan en moderne smartphone ikke vente på.

Derfor kommer Nokia 8.3 5G nu på markedet med lidt mindre ståhej.

Kamera med Zeiss-teknologi

Nokia 8.3 5G er udstyret med PureView quad-kamera med ZEISS-optik. Den kommer med en ZEISS Cinema Capture and Editor-app, som skal hjælpe dig med at tage bedre billeder eller tilføje effekter taget direkte fra Hollywood-film. Du kan let tilføje anamorfisk- eller Blue flare-effekter og skabe flotte, filmiske optagelser og efterfølgende sende dine flotte 4K-optagelser med 5G-forbindelse. Skyd dine videoer i 21:9-format og color grade efterfølgende klippet på telefonen.

En vidvinkels-sensor med ekstrastore pixel fanger endnu mere lys med mindre støj. Dertil kommer HDR-videooptagelser, Action Cam Mode til optagelser på farten og 360 graders OZO-audiooptagelser. PureView-kameraet har 64 MP, og du kan skyde portrætbilleder via ZEISS Bokeh med kameraets dybdesensor.

Nokia 8.3 5G understøtter det største antal af 5G New Radio-frekvensbånd på markedet. Dermed er du sikret 5G, uanset hvor du er i verden, og når nye operatører opretter netværk i dit lokalområde.

Nokia 8.3 5G er udstyret med den største PureDisplay-skærm på en Nokia-telefon til dato. Den 6,81 tommer store PureDisplay-skærm, der går helt ud til kanten, understøttes af en Pixelworks-processor sammen med Snapdragon 765G og Qualcomm AI Engine.

Nokia 8.3 5G kommer med et halvt års gratis brug af Google One. Fang og rediger dine fotos hurtigere og gem filerne med 100 GB ekstra lagerplads i skyen fordelt på Google Drive, Gmail og Google Photos i et abonnement, der kan deles med fem andre brugere.

Nordisk design

Med inspiration fra sine finske rødder kommer Nokia 8.3 5G i Polar Night – en farve inspireret af polarnatten med et unikt genskin og metalliske detaljer og linjer.

Nokia 8.3 5G kombinerer desuden tændknap med en præcis og hurtig fingerskanner, og HMD Global garanterer derudover to års OS-opdateringer samt tre års månedlige sikkerhedsopdateringer sammen med alle de Google Apps, som Android-brugere elsker at benytte.

Priser og tilgængelighed Nokia 8.3 5G fås i Danmark fra i dag og leveres i Polar Night til 4.449 kroner (6 GB / 64 GB) og 4.999 kroner EUR (8 GB / 128 GB).

Nokia 8.3. Nokia 8.3.



Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere