Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
500.000 elbiler på de danske veje i 2030. Det er, hvad regeringen lægger op til forud for forhandlingerne om en ny model for fremtidens bilafgifter. Målet skal blandt andet nås ved at bibeholde den lave afgift på billigere elbiler, mens de dyrere, som eksempelvis Tesla, hæves. En Model 3 kommer til at stige med 90.000 kroner.
Det er ikke tilstrækkeligt, mener Dansk Energi. Med så lav en ambition vil antallet af konventionelle biler i Danmark fortsat stige frem mod 2030, og CO2-udslippet vil fortsat ligge for højt.
Ifølge Klimaloven skal Danmark reducere sine CO2-udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990, og så skylder regeringen svar på, hvem der så skal holde for, mener Dansk Energis administrerende direktør, Lars Aagaard.
"Målet er fastsat ved lov, så det går jeg ud fra, at vi skal tage alvorligt", siger Lars Aagaard og uddyber:
"Hvis vi vælger, at der kun skal være 500.000 elbiler på de danske veje i 2030, betyder det samtidig, at antallet af diesel- og benzinbiler vil fortsætte med at stige mod 2030. Det giver for lille en CO2-reduktion. Dermed sættes både industri og landbrug under pres for at levere. Det kan koste arbejdspladser i de sektorer", siger Lars Aagaard.
Sænker udviklingen af ladeinfrastruktur
Han henviser til den såkaldte Eldrup-kommission, der tidligere på måneden fremlagde forskellige modeller for fremtidens bilbeskatning. Her fremgår det, at målet om 500.000 elbiler i 2030 kun er 100.000 flere, end der under alle omstændigheder ville køre rundt, hvis vi politisk vælger at gøre ingenting. Og at der ved et mål om 500.000 elbiler vil være 2,8 millioner diesel- og benzinbiler mod de nuværende 2,7 millioner.
Dansk Energi frygter, at det lave ambitionsniveau også vil føre til, at udbygningen af ladeinfrastrukturen kommer til at gå for langsomt.
"Eldrup-kommissionens rapport viser, at når man måler på prisen for at købe og fylde ”tanken”, vil elbilen fra 2028 være billigere end benzin- og dieselbiler. Så fra det punkt, vil vi opleve en ketchupeffekt og dermed et enormt pres på ladeinfrastrukturen. Et pres som i den virkelige verden bliver svært at håndtere", siger Lars Aagaard.
"Løsningen er en mere glidende overgang, og derfor er det vigtigste i forhandlingerne, at der fokuseres på, hvordan flere danskere får lyst til at købe en elbil de kommende 3-4 år. En mere gradvis overgang sikrer, at ladeinfrastrukturen kan følge med", siger Lars Aagaard.
Han opfordrer derfor til, at politikerne sammen finder et højere måltal for elbilerne, som branchen kan sigte efter, når der skal foretages store og langsigtede investeringer i ladeinfrastruktur.
"Ikke alle skal have en elbil på samme tid, men alle skal have en elbil på et tidspunkt. Det er vigtigt, at de, som skal udvikle infrastrukturen, kan se en stigende efterspørgsel i de kommende år, så ladenetværket bliver finmasket nok til, at den dag elbilen er det bedste og billigste alternativ, så kan alle danskere vælge den bil. Uanset om de bor i en bylejlighed eller et hus på landet. Ellers ender vi jo med, at de, som har mindst, ikke bliver del af fremtiden", siger han.
