Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Perfekt match: hjemmekontor-skærm egner sig også til gaming

Philips lancerer en ny serie skærme, der kan bruges på hjemmekontoret, men som med høj opdateringshastighed også er skabt til gaming. Så er du klar til at blive distraheret!.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Er du sendt hjem på grund af corona? Så skal du overveje at indkøbe en pc-skærm til din bærbare pc - hvis du ikke har en skærm i forvejen - for det giver i de fleste tilfælde bedre ergonomi.

En ny serie skærme fra Philips Monitor kunne være det perfekte valg, hvis du nemt distraheres til at nuppe et spil i løbet af arbejdsdagen (eller bagefter). For skærmene er med blandt andet en høj opdateringsfrekvens som skabt til gaming.

Unge vil have begge dele

Der er tilsyneladende et behov for denne kombination - ifølge Stefan Sommer, som står i spidsen for marketing i Europa for både AOC International Europe og MMD Monitors & Displays (Philips).

"Dette vigtige skridt er blevet taget for at imødekomme forbrugernes ønsker: De unge vil have et produkt, der passer til alle opgaver, fra at studere til at se film til at spille spil, men har samtidig fokus på prisen, mens millennials er mere fokuseret på design og innovative funktioner. Vi lancerer denne nye serie for at imødekomme ønsker fra begge målgrupper," udtaler han.

Der er to skærme i serien. Philips 242E1GAJ og Philips 272E1GAJ har begge en 16:9 Full HD-skærm og VA LED-skærm med en ekstra bred betragtningsvinkel på 178/178 grader.

Skærmstørrelsen er 24” og 27”, og begge skærme har indbyggede stereohøjttalere, der ifølge Philps er af høj kvalitet.

Den nye E Line-serie byder på opdateringshastigheder på 144 Hz. Det er 2,4 gange hurtigere end en standardskærm, hvilket især er vigtigt under konkurrencerelateret gaming.
Derudover eliminerer 1 ms MPRT (motion picture response time) udtværing og bevægelsessløring og sikrer skarpere og mere præcise billeder.

Philips 242E1GAJ er desuden udstyret med AMD FreeSync Premium, der giver en spiloplevelse fri for screen tearing.

De nye Philips gaming-skærme har et hurtigt tilgængeligt menusystem, der ifølge Philips er tilpasset til gamere. Det tilbyder en række tilstande, som kan imødekomme de udfordringer, der opstår på skærmen med mørke temaer eller racerspil.

Bredere farvespektrum

E Line-serien har Philips' Ultra Wide-Color Technology, der skulle levere et bredere farvespektrum end ellers. Takket være teknologien SmartContrast, der analyserer det viste indhold, justerer disse skærme automatisk farverne og styrer baggrundsbelysningens intensitet.

E Line har også Flicker-Free-teknologi til mere behagelig visning og LowBlue-tilstand, der giver mindre blåt lys og på den måde skåner øjnene.

Philips 242E1GAJ kan købes allerede nu, mens Philips 272E1GAJ er på markedet i begyndelsen eller midten af oktober - til vejledende udsalgspriser på henholdsvis 1332 og 1629 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere