Konsulenter beskyldes for lovbrud

Print- og kopileverandører opfordrer finansministeren til at fyre Indkøbsringen som rådgiver for Statens og Kommunernes Indkøbsservice. Konsulentfirmaet beskyldes for at være på kant med loven. Indkøbsforeningen afviser.

En række print- og kopileverandører ? med Konica Minolta, Xerox og Ikon Office Solutions i spidsen ? er blevet så trætte af rådgivningsvirksomheden Indkøbsringen (IKR), at de i regi af IT-Brancheforeningen beder finansminister Thor Pedersen (V) om hjælp.

? Vi har sendt et brev til finansministeren, hvor vi opfordrer ham til at sørge for, at Statens og Kommunernes Indkøbs Service stopper samarbejdet med IKR, siger Martin Rahbek, administrerende direktør for Konica Minolta og formand for IT-Brancheforeningens udvalg for leverandører af dokumentløsninger.

Dermed kommer der ny næring til en ulmende konflikt mellem print- og kopileverandørerne på den ene side og Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) samt IKR på den anden.

Monopol siden 2003

Baggrunden for konflikten er, at SKI i 2003 gav IKR monopol på rådgivning på milliardmarkedet for print- og
kopiydelser.

En enig branche mener, at IKR overtræder markedsføringsloven, bryder udbudsregler og benytter enhver anledning til at nedgøre print- og kopiselskaberne over for kunderne.

Ud over henvendelsen til finansministeren har selskaberne klaget deres nød til Kommunernes Landsforening (KL), som ejer 45 procent af SKI. Finansministeriet sidder på de resterende 55 procent.

? Det er uforståeligt, hvorfor SKI fortsat samarbejder med IKR. Det kan ikke passe, at SKI vil lægge navn til et samarbejde med en virksomhed, der udokumenteret beskylder kopi- og printleverandørerne for at snyde og bedrage kunderne, siger Martin Rahbek.

Kopi- og printselskaberne mener, at SKI?s samarbejde med IKR har en negativ effekt på antallet af offentlige handler på markedet for print- og kopiydelser, som går gennem SKI-aftalerne.

Og det er ikke småpenge, der er tale om: Sidste år solgte, udlejede og servicerede branchen kopimaskiner og printere for to milliarder kroner i Danmark.

Spild af tid

Ifølge Søren Jakobsen, direktør for SKI, blev der købt kopi- og printydelser for 122 millioner kroner via SKI-rammeaftalerne i samme periode.

? Vi spilder tiden på lange møder med kunder og overivrige IKR-konsulenter, hvilket er med til at lægge en kraftig dæmper på salget via rammeaftalerne, som vi ellers opfatter som den bedste måde til at opnå optimal handel med det offentlige, siger Martin Rahbek.

Han mener, at genforhandlinger af de gamle kontrakter er på kant med udbudsreglerne, og at IKR bryder markedsføringsloven, når de sender breve og rapporter ud til kunder, hvor rådgiveren beskylder print- og kopibranchen for urent trav.

Kopi- og printleverandørerne ser derfor gerne, at SKI finder en eller flere nye rådgivningspartnere.

Det er dog ikke så ligetil, mener Søren Jakobsen, direktør for SKI, som har kendt til print- og kopibranchens kritik af IKR længe, men hidtil har holdt hånden over rådgiveren.

? Vi gennemtrevlede sidste år markedet for alternativer til IKR, men fandt ikke nogen. Der findes nogle meget små firmaer, men ikke nogen med IKR?s ekspertise og branchekendskab, siger han.

Han mener, at IT-Brancheforeningens breve til finansministeren og KL må betegnes som en overreaktion.

? De har en rigtig dårlig sag. Det er klart, at det er irriterende for en branche, når der dukker en uvildig rådgiver op med indgående branchekendskab, men det var absolut tiltrængt på print- og kopiområdet, siger han.

Gribe i egen barm

Hos Indkøbsringen (IKR) står den ene af selskabets to stiftere, Jarl Arfelt, uforstående over for kopi- og printleverandørernes angreb.

? Vi bryder ikke udbudsreglerne, når vi genforhandler kontrakter. Vi overtræder ikke markedsføringsloven, da vi aldrig har sendt noget ud til kunder eller andre, som vi ikke har dokumentation for, slår han fast.

Han mener, at kopi- og printbranchen bør gribe i egen barm og rydde ud blandt de brodne kar i branchen.

? Langt de fleste leverandører er superseriøse, men dele af kopi- og printmarkedet er en jungle, fyldt med uigennemskuelige kontrakter, uanset om der er tale om en standard-serviceaftale, en købsaftale eller en finansieringsaftale. Derfor er der brug for os, siger han.

Han mener, at angrebet fra leverandørerne kommer nu, da mange offentlige og private virksomheder har fået øjnene op for rådgivningsvirksomheden.

? Branchens store spillere vil bremse os, inden vi får endnu bedre fodfæste. Det undrer mig, da det må være i alles interesse at skabe ordnede forhold på det danske marked for print- og kopiydelser. Det er tiltrængt, siger han.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere