Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan ser Huawei P40 Pro ud

Billeder af Huaweis kommende topmobil er lækket, og de afslører at der er skruet godt op for kamerateknologien.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Om vi kommer til at se Huaweis nye topmobiler, P40 og P40 Pro, på de danske breddegrader er meget usikkert. For efter alt at dømme kommer den ikke med fuldt Android-system og Google-apps, som er essentielt for at kunne gøre den attraktiv for danske brugere.

Men spændende bliver den helt sikkert, uanset hvad. Det er fra Huawei vi har set nogle af de største innovationer indenfor smartphones i nyere tid og trods lidt udfordringer for Trump-administrationen, ser det ikke ud til at de geare ned på den front med de kommende topmobiler.

Det er hjemmesiden 91mobiles, der har fået fingre i billederne, der viser P40 Pro i de fem farvemuligheder, der vil være tilgængelige - Black, Blush Gold, Silver Frost, Deep Sea Blue, and Ice White. Det tyder på at mobilerne vil få de samme changerende finish som nogle af sidste års P30-modeller. Samtidig ser det ud til at Huawei har kopieret Samsungs frontkamera-design, med et aflangt prikhul ude i siden af de buede skærm. Dette vil rumme et dobbeltkamera, hvor det ene vil være ultravidvinkel.

At der bestemt ikke er sparet på kamerateknologien viser en stor kameraklods på bagsiden. Her finder man fem kameraer. Rygterne lyder på 64 megapixel hovedkamera med OIS og F/1.7 blænde. Dertil vil der være 20 MP ultra-vidvinkel, 12 MP periskob til zoom samt et makrokamera og Time-of-Flight til bokeh-effekter.

Den lidt mindre model, P40, får et kamera mindre og vil have en flad skærm istedet for en buet. Billeder af denne er også lækket:

Huawei P40. Huawei P40.

Enormt batteri

Ifølge rygterne vil P40 Pro få et kollossalt 5.500 mAh batteri med 50 W opladning. Den vil kunne oplades fuldt på 45 minutter.

Vi kan være rimeligt sikker på at mobilen vil blive udrustet med Kirin 990. Det er den samme som sidder i Mate 30 Pro. Huawei har for vane at genanvende processoren fra Mate-mobilerne i P-mobilerne, så mon ikke det også sker denne gang.

Huawei P40-serien vil blive lanceret ved et event i Paris, d. 18. marts.

Selvom meget vil kunne ske de næste par måneder, har Huaweis CEO, Richard Yu faktisk udtalt, at P40-mobilerne bliver uden Googles tjenester. I stedet vil mobilerne køre Huaweis eget styresystem, HMS, med app-butikken, AppGallery indbygget, som på nuværende tidspunkt ikke nærmer sig et udvalg, der kan være tilfredsstillende for en dansk bruger. Der er eksempelvis ingen eBoks, MobilePay, bank-apps osv. Men Huawei arbejder hårdt på at få mange flere danske apps ind, så måske der kan nå at ske noget inden marts.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere