Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Endelig dukker de lovede Android-apps op i Windows 11

Beta-brugere i USA kan nu teste Android-apps i Windows 11, og appsene synes at fungere. I Danmark må vi vente tålmodigt lidt endnu.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Siden Windows 11 blev lanceret, har Microsoft nævnt muligheden for at afvikle apps fra Android-enheder i den nye version af styresystemet, altså direkte i enhver Windows 11-pc. Nu sker det så – næsten. Indtil videre er løftet indfriet med flere begrænsninger.

Først og fremmest er det kun beta-testere, der kan afprøve de omkring 50 Android-apps, som indtil nu er blevet tilgængelige via Windows Store. Dernæst er muligheden forbeholdt amerikanske testere.

Flere udenlandske beta-testere har dog hentet forskellige apps, og resultatet er lovende. Blandt testere hos The Verge og Toms’ Hardware har hentet Android-apps, herunder spillet Final Fantasy XV, TikTok-appen og ebogs-læseren Kindle.

De første tests viser, at flere app-vinduer kører fint side om side på computerskærmen i Windows 11, men kan crashe, hvis brugere for eksempel vil ændre i vinduets størrelse.

Begrænsning for danske brugere

En anden begrænsning, når det gælder danske Windows-brugere, er de apps eller rettere underprogrammer, som kræves for at kunne køre Android-apps i Windows 11.

Blandt dem er Windows Subsystem for Android with Amazon Appstore, som den hedder. Desværre er denne app ikke klar til at blive hentet af danske brugere. Heller ikke for betatestere.

Android i Windows. For at kunne køre Android-apps i Windows 11 skal man have hentet programmet Windows Subsystem for Android with Amazon Appstore. Det er endnu ikke tilgængeligt på dansk.

Android-appsene skal nemlig hentes via Amazons Appstore, som ligger indlejret i Windows Store. Det nævnte underprogram skaber så at sige forbindelsen og synkroniseringen mellem indhold hentet via Amazons app-store og Windows 11. Teknisk set foregår afviklingen i en såkaldt virtuel maskine på din Windows 11-pc.

Hvornår Windows Subsystem for Android with Amazon Appstore bliver tilgængelig for både testere og almindelige Windows 11-brugere er endnu ikke meldt ud, men AOD følger sagen tæt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere